30 okt Leoniden manifesterer sig selv gennem deres koncerter: »Det er nemmere for mig at spille en koncert, end det er at bestille en croissant hos en bager«
Foto: Maximilian Koenig
Det tyske indie-rockband Leoniden har de sidste par år erobret Tyskland med deres singalong party-anthems og eksplosive koncerter. Nu er turen så kommet til Danmark og resten af Europa. Vi mødtes med frontmanden Jakob Amr før deres koncert på Ideal Bar i København tilbage i september.
Det er torsdag den 26. september og i aften kickstarter Leoniden deres “Kids Will Unite Tour 2019” med en koncert på det intime venue Ideal Bar. Jeg mødtes med den karismatiske sanger og frontmand Jakob Amr ude foran spillestedet, hvorefter vi gik backstage og fandt en sofa for at snakke – for der var meget at snakke om. Leoniden er måske ikke et navn, du har hørt før, men det er bestemt et navn, man skal holde øje med i fremtiden. Med omkring 100 koncerter om året har bandet de sidste tre års tid spillet Tyskland tynd, og med deres energiske shows har bandet vundet nye fans, hver gang de er gået på scenen. Jakob kommenterer på bandets sidste tre travle år:
– Vi troede egentlig, at vi ville vænne os til denne stressede tid, eftersom vi har gjort det samme de sidste tre år. Vi har hvert år sagt, at vi ville spille så mange festivaler som muligt – omkring 40 hvert år – og vi ville have to større tour-forløb ved siden af. Så på en måde er vi lidt kedelige og repetitive i vores planlægning, men vi er stadig begejstret for at spille alle vores shows.
Leonidens imponerende koncert-streak de sidste par år har uden tvivl været med til at cementere deres navn på musikscenen, og har dermed haft stor betydning for den position, bandet befinder sig i i dag, som Jakob forklarer:
– At spille koncerter er det vigtigste for os som band. Jeg tror, at der er andre bands, som har en anden – ikke bare filosofi – men basis eller ide omkring det at være et band og derfor ikke har den samme intention om at spille koncerter hele tiden. Der er forskellige måder at være udøvende musiker på, og vores lægger sig meget op af vores baggrund som et band, der voksede ud af et punkmiljø. Herfra arvede vi filosofien om at spille alle de shows, vi kunne, også selvom det så ud til at være et dumt show. Vi har spillet cirka 100 shows om året, og der er måske to i alt, jeg ikke ville spille igen. Så det kan godt betale sig.
Lyden af Leoniden
Leoniden blev dannet ud fra en intention om tilsammen at skabe en unægtelig energi gennem musik og koncerter. Noget de kun har kunnet opnå, fordi alle i bandet deler den samme seriøsitet omkring jobbet som musiker.
– Jeg tror, at vi alle delte den samme energi og seriøsitet omkring det at skabe musik – men samtidig altid at have humoren for øje. Vi har altid forsøgt ikke at være arrogante omkring vores musik og har aldrig den der “åh vi er så artsy”-vibe. Vi har bare altid godt kunnet lide at spille koncerter.
Leonidens unikke og genkendelig lyd kom helt naturligt til dem gennem en seriøs og steril tilgang til musikken. Men den bærer samtidig meget præg af den fandenivoldskhed som DIY-punkscenen, de voksede op i, gav dem. Denne balancegang har dog ikke altid været lige nem for bandet, for da de begyndte at udvikle deres musik og skabe lyden, der ville blive kendt som Leoniden, blev de hængt ud som sell-outs fra deres gamle miljø.
– De fleste fra bandet kommer fra et DIY punkmiljø, og det var derigennem, vi blev uddannet rent musikalsk. Men da vi forlod vores DIY-rødder, blev folk lidt mærkelige over for os med deres “I kan da ikke lide Robbie Williams, det er ikke true!” attitude. Men vi har aldrig isoleret os selv på den måde. Vi kan lide The Mars Volta, Fugazi og Nirvana, men vi elsker også Michael Jackson. Så da vi begyndte at skrive musik sammen, blev vi hurtig enige om at gøre det, vi havde lyst til, uanset hvad omverdenen synes, og det sjove er jo, at alle alligevel kender teksten til Robbie Williams “Angel”.
Bandets brede inspirationskilder har resulteret i en lyd, som omfavner mange nuancer, og som ikke er bange for at udvikle sig og forme forskellige udtryk. Så da jeg spørger Jakob, om der er en sang, hvor bandet føler, at de har ramt nerven af Leonidens lyd, svarer han:
– Hvis det var muligt for os, at skrive en sang, som indkapslede alt, hvad Leoniden er, ville vi kun have skrevet den ene sang. Men det ville ikke fungere for os, det ville betyde, at vi var overfladiske. Vi føler mere, at der ikke er en eneste sang, du ikke burde lytte til, da hver sang har sit eget unikke udtryk. Hver gang vi skriver en ny sang, forsøger vi at ramme noget nyt, noget vi aldrig har lavet før. Jeg ved godt, at det lyder som en god salgstale for bandet, men det er virkelig sådan, vi har det.
Album- vs. koncertoplevelsen
Som et band der et langt stykke hen ad vejen har valgt at lægge deres fokus på koncerter og liveoplevelsen frem for at indspille nyt materiale hele tiden, var jeg interesseret i at vide, om Leoniden oplever albums og koncerter som to separate udtryksformer, eller om de ser overlap imellem de to.
– Vi oplever helt sikkert, at der er et skel imellem de to udtryksformer og de aspekter, som har indflydelse på den givende oplevelse. Vi mener ikke, at det er muligt at overføre vores live energi direkte til bånd, da meget af det, der skaber vores energi live, ville lyde forfærdeligt på et album. For eksempel hvis jeg laver et mic-drop, skaber det en fed energi til koncerten, men det ville lyde dårligt optaget. Så det er svært at overføre til albummet.
Jakob fortsætter med at forklare, hvilken tilgang de har til studio-oplevelsen og det at optage musik:
– Vi bruger albummet og optagelsesprocessen som en måde at lære alle de forskellige elementer og lag i sangene bedre at kende på, så man virkelig får en forståelse for, hvordan sangene er skruet sammen.
Leoniden har dermed en klar fordeling mellem koncert og albumoplevelsen, og er meget bevidste omkring musikkens rolle i de forskellige situationer. Men når bandet står i studiet og indspiller nyt materiale, kan de alligevel ikke helt slippe koncertoplevelsen og ender derfor med at bruge det som en form for guideline til indspilningerne.
– Vi ville aldrig skrive en sang for sekshændigt klaver, da det er vigtigt for os at kunne omforme vores sange til en live-setting. Vi er overbeviste om, at man skal se os live for at elske os. Jeg tror, at folk, der lytter til os på Spotfiy, tænker: “Det lyder godt, gode melodier” eller noget lignende, men når de ser os live, oplever de for alvor essensen af bandet, og hvorfor vi overhovedet spiller musik, fortæller Jakob
At krydse grænser med musikken
Bandet kommer fra den forholdsvis lille nordtyske by Kiel. En by som ikke har noget unikt over sig udover at være kedelig almindelig, som Jakob forklarer:
– Når jeg beskriver Kiel, siger jeg altid, at det er som karakteren 7. Der er ikke rigtig nogen, som virkelig er stolte over at bo der, men det er også det gode ved den. Byen er bare fin og ikke så meget mere. Den forventer ikke noget af dig.
Selvom man skulle tro, at denne kedelige by ville have en negativ indflydelse på bandet, har Kiel tværtimod spillet en vigtig rolle i formningen af Leoniden, og det band de er blevet i dag.
– Fordi Kiel ligger 100 kilometer fra Hamborg, får den sådan en lillebror-vibe. Dette har vist sig at være er en stor fordel for os og vores musik. Hvis vi vil tage til branche/business-fester eller til 100 privatfester, kan vi altid tage til Hamborg. Det er samtidig ikke noget, der tager for meget tid fra vores daglige liv i Kiel, fordi vi netop ikke er omringet af det konstant. I Kiel har vi virkelig tid til at fokusere på vores musik. Kedelig er sådan et negativt ord, men når jeg bruger det til at beskrive Kiel, er det ment på den bedst mulige måde. Du kan virkelig stole på byen, fortæller Jakob.
Kiel spiller derfor en ret vigtig rolle for Leoniden, og fraværet af storbylivet og dets mainstream tendenser har gjort, at bandet har kunnet skabe deres eget udtryk. For eksempel bare det, at Jakob synger på engelsk frem for tysk, som ellers er standarden for mange tyske bands, kan spores tilbage til bandets musikalske opvækst i Kiel.
– Det var slet ikke en option for mig at synge på tysk, selvom at mange branchefolk sikkert har tænkt, at de kunne sælge os meget bedre, hvis vi gjorde. Det engelske i vores musik er opstået, fordi vores musikalske netværk og socialisering er funderet i det engelske sprog. Lyden af Leoniden ville slet ikke kunne fungere på tysk.
Valget om at synge på engelsk har vist sig at være et godt træk fra bandets side, hvis man kigger på de internationale muligheder. Dette er højst sandsynligt også en af grundene til, at bandet blandt andet spiller i lande som Danmark på deres tour. I denne anledning spurgte jeg ind til, om de har været bevidste omkring at skabe en international appel.
– Jeg ser vores musik som noget, der kan blive oplevet og nydt internationalt. Men vi har aldrig tænkt, at vi ville blive kæmpestore i UK eller USA. Så det har ikke været et mål på den måde. Hvad der er fedt ved at spille i Danmark er, at det ligger meget tættere på vores hjemby end for eksempel München, som vi har spillet i mange gange før. Det har bare aldrig været muligt for os at komme til Danmark før nu, da landegrænserne er tydeligt optrukne i musikverdenen.
Selvom bandet har et international udtryk, er det jo ikke ensbetydende med, at de har lige nemt ved at overbevise publikummet i andre lande. Men som Jakob forklarer, er publikums respons på bandet næsten ens alle steder, de besøger.
– Der er ikke rigtig nogle forskelle på publikummet i de forskellige lande, desværre, for det kunne man have bygget en masse sjove klicheer op omkring. For os handler det om at få folk overbevist og skabe et bånd, og den proces er ens alle steder. Nogle kan lide os fra starten, og så er der andre, som ikke kan, hvilket er helt fint. Men vi har ikke en følelse af, at vi har en fordel i vores hjemland, eller at det er en homecoming for os. Ikke engang når vi spiller i Kiel.
Når man som Leoniden spiller op mod 100 koncerter om året, ville de fleste nok mene, at det er svært at finde den overbevisende energi frem hver eneste gang, men for Jakob personligt er det en helt naturlig form for kommunikation og noget, han slet ikke har svært ved.
– Jeg har engang sagt – hvilket lyder ret patetisk men det er sandheden – at det er nemmere for mig at spille en koncert, end det er at bestille en croissant hos en bager. Det kan nogle gange godt være svært for mig at være en del af det normale samfund, men jeg higer altid efter følelsen, man får under en koncert.
Om man lader sig rive med og bliver overbevist af Leoniden, er jo op til én selv, men en ting er sikker jeg har aldrig oplevet Ideal Bar så varm og fyldt som under deres koncert. Lokalet var fyldt til randen med dansende og jublende fans, der ikke kunne få nok af bandets festlige energi. Nogle havde tydeligvis oplevet bandet før og vidste, hvad de gik ind til, men det så også ud som om, at de fik overtalt førstegangs lyttere som mig. Godt nok var det min første koncert med bandet, men det var uden tvivl ikke den sidste.
Lyt til hittet “Kids” herunder: