02 okt Ariana Grande – Royal Arena
Foto: Ariana Grande på The O2 Arena i London den 20. August // Kevin Mazur
Venue: Royal Arena
Dato: Tirsdag den 1. oktober 2019
Popstjernen Ariana Grande holdt et kæmpe popbrag af en koncert, hvor hun med sin fænomenale stemme tryllebandt Royal Arena til stor jubel og konstant fællessang. Koncerten var et imponerende møde med en sårbar og stærk ung personlighed, som for tiden formår at skabe musik der fejrer livets sejrer og sørger over personlige tragedier i et arenaformat.
[rwp_box id=”0″]
Der er sket meget for Ariana Grande bare de sidste 3 – 4 år. På hendes sidste fire albums har hun gået fra at skulle præsentere sig selv som en uskyldig ung kvinde, til en kvinde som mere eller mindre kan gøre hvad hun har lyst til med stor succes. Men det har ikke kun været en dans på røde roser. Hendes ekskærestes Mac Millers tidlige tragiske død og terrorangrebet i Manchester der fandt sted under hendes koncert i 2017, har uden tvivl formet hendes sangskrivning. Men især terrorepisoden har også vist at hun i en alder af blot 23 år kunne formå at samle mennesker, der havde brug for én, som kunne udtrykke livets uforudseelighed.
Derfor var det ikke overraskende at Grande betyder virkelig meget for mange mennesker og især af den yngre demografi, hvilket man virkelig kunne mærke på Royal Arenas reaktion til hendes koncert. I Royal Arena virkede hun som en kvinde, der har fundet en stor styrke med sin stemme og musik, hvilket hun gerne vil dele med de mennesker som har lyst og brug for at høre den. Hun virkede på denne aften meget autentisk som en slags ‘millennial’ stemme, der tager fat på emner som hendes mentale helbred, LGBTQ-issues, komplicerede forhold og kritikere gennem massive og rørende popsjælere, hymner og bangers.
Det mest imponerende ved hele koncerten var Grandes vokal, som problemfrit kunne bevæge sig mellem flere oktaver og registre. Hun virkede til være i sit es, når hun gav sig selv lov til at lege og improvisere sine virtuose fraseringer, mens publikummet sang med på hendes omkvæd. Jeg kunne forestille mig det er svært at ramme publikummet i så stor en arena, men hun formåede konstant at hente kæmpe jubel og bifald fra salen. Det var en smule underligt at hun ikke havde taget et lille kor med til hendes koncert, når hun ellers havde et sublimt sammenspillende band med. I stedet blev hendes omkvæd spillet som et sample, mens hun kunne danse en lille koregrafisk dans. Det frigjorde hende selvfølgeligt på scenen, men der var nogle småkiksede timingsmæssige steder under koncerten, da bandet ikke altid ramte hinanden. Det virkede til at de gjorde det sværere for sig selv end de behøvede når de skulle spille efter en playback optagelse, når Grande kunne have taget kor med i stedet for.
Derfor virkede koncerten en smule maskinel og gennemproduceret til tider. Men Grande sang samtidig også med et kæmpe overskud, at det ikke havde en større betydning på publikums eufori. Efter cirka en time og et kvarter, kom der dog en række af sange, som ikke fangede publikums interesse. Der gik stilvand i koncerten med sange som “Everytime” og “The Light is Coming”, men apatien blev dog vendt til lykke efter en kraftfuld slutning med nogle af hendes største hits hvor hendes ekskærestehyldest “thank u, next” var den perfekte slutning. Alt i alt virkede publikummet lyksalige over at høre Ariana Grande, der derfor kunne synge med på størstedelen af Grandes sæt.
Koncerten var et fantastisk blik ind i en kvindelig popstjernes karriere, som lige for tiden ikke sætter en fod forkert. Hvis andre generationer havde Whitney Houston eller Mariah Carey, så har vi altså nu Ariana Grande, der til aftenens koncert viste en stor klasse med sin fænomenale stemme. Og sikke en fornøjelse det er at følge med i hendes karriere, udvikling og musikalske overskud.
