fbpx

Daniel Firth lyver for sig selv på sit første dansabel udspil

Foto: Alan Firth

Den helt nye sanger/sangskriver Daniel Firth er ude med sin første single “Like I Used To”.

Daniel Firth er en spritny dansk-britisk musiker fra Aalborg. Han serverer minimalistiske popsange pyntet med ærlighed og empati. Det er tydeligt at høre, at Firths inspirationer inkluderer blandt andet John Mayer og Ed Sheeran.

Sangeren har allerede skabt postyr i Aalborg og Aarhus, hvor han har spillet adskillige udsolgte koncerter uden egentligt at have udgivet noget. Nu er han så endelig klar med sin første single “Like I Used To”, som byder på dansable elektropop uden lige. Den er produceret og skrevet sammen med Christian Bogø Bach. Firth siger selv om singlen:

– Sangen er en break-up sang med et twist. Sangen er måske en afspejling af den tid, jeg føler, vi lever i som unge mennesker og giver et billede af, hvordan mange håndterer kærlighed; med distance og en følelse af, at man bare kan swipe sig til den næste kæreste. Det er momentet efter et break-up, hvor man gør hvad man kan for at overbevise sig selv og andre om, at man ikke behøver personen længere, men for andre skinner det igennem, at det er en løgn man fortæller sig selv.

Lyt til “Like I Used To” herunder:

Tags:
Johanne Adelaide Nickelsen
Johannenickelsen@bandsoftomorrow.com