fbpx

Tame Impala annoncerer nyt album og slipper singlen “It Might Be Time”

Foto: Neil Krug

At der er et nyt album fra Tame Impala på vej, kommer egentlig ikke som en overraskelse. Men det er med stor begejstring, at vi nu kan kalde det officielt.

Australske Tame Impala (Kevin Parker) teasede i sidste uge om et nyt album, da der blev postet en mystisk video på hans eget website. Videoen indeholder en lille del af en ny sang og nogle behind-the-scenes optagelser fra indspilningen af albummet.

Nu er det så officielt: albummet The Slow Rush kommer den 14. februar 2020, og det er mildt sagt svært at vente. Det sidste album Currents kom i 2015, og skaffede ham en BRIT Award, (endnu) en Grammy-nominering, og gik platin og guld rundt om i verden. The Slow Rush er Tame Impalas fjerde studiealbum, og udover “Patience” og “Borderline” der kom tidligere i år, er der nu endnu en single fra pladen ude. “It Might Be Time” er den paranoide skygge der er snapper efter din achilleshæl, det er om at tvivle på sig selv, og det er din indre paranoide observatør. Derudover er der hvad man kan forvente fra australieren; dynamik, groove og psykedelisk toner.

The Slow Rush er indspillet i L.A. og i Parkers hjemby Fremantle i Australien, og de i alt 12 numre er indspillet, produceret og mixet af Parker selv.

Tags:
Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com