fbpx

Den svenske duo Nova Blast udgiver ny syret musikvideo

Foto: Nova Blast

Den Malmø-baserede duo er klar med en musikvideo til den shoegazede single “Min Vän” fra den netop udgivne EP af samme navn.

Nova Blast er en shoegaze inspireret rockduo, som med deres eksplosive energi og “wall of fuzz” lyd, har skabt et ærligt og intenst udtryk, som ikke er til at tage fejl af. På deres nye single “Min Vän”, som følger op på den mere punkede single “Snälla”, viser Nova Blast for alvor deres sans for shoegaze genren. Med en stor mur af fuzzet guitar og tunge trommer, tilført en simpel men effektiv vokalmelodi, formår “Min Vän” at indfange nostalgiske tendenser, mens den samtidig skaber et nyt og mere grunget udtryk.

Sangen handler om at tage afsked med ens destruktive relationer, og at give slip på de personer man troede man kendte. Dette afspejles i musikvideoen, som med dens syrede og lidt forvirrende udtryk, indkapsler den tumult og fortvivelse en sådan forandring kan medføre.

Du kan opleve Nova Blast live i København, når de spiller på Råhuset den 2. november. Indtil da kan du tjekke musikvideoen ud til “Min Vän” herunder:

Tags:
Anders Pedholt Toftgaard-Hansen
Anderstoftgaard@bandsoftomorrow.com