fbpx

Britiske Isanna laver popmusik, som danskerne vil have

Foto: Alex Massek 

Den 21-årige englænder er klar med sin anden singleudgivelse, der besidder et catchy beat med dystre undertoner.

Du har måske ikke hørt om Isanna før, men faktisk havde hendes debutsingle mange flere lyttere i Danmark end i artistens eget hjemland. Hvad det er, der gør, at lige præcis danskerne tiltrækkes af hendes musik, er ikke til at vide – for det har bestemt potentiale til at nå meget længere ud.
Hendes ørehængende debutsingle “Until I Met U” er ikke til at stå for, og på andensinglen “SEASONS” bliver man endnu engang indraget i hendes charmerende popunivers.

Med det tunge beat og den dybe bas er det en mere dyster og mørk side, vi på den nye single ser fra Isanna, hvilket vidner om, at den unge brite har flere facetter, som vi glæder os til at følge i fremtiden.

Nummeret skitserer livets mange prøvelser og alt det pres, man kan føle fra højre og venstre – blandt andet i forhold til artistens egen rejse gennem musikindustrien som en ung, kvindelig artist.

Kom i weekendstemning med det helt nye track lige her:

Tags: