fbpx

SYML – Lille VEGA

Foto: PR
Venue: Lille VEGA
Dato: Mandag den 21. oktober 2019

Den amerikanske indiepop/rockartist SYML leverede en solid præstation i Lille VEGA – desværre var publikum ikke helt med ham.

SYML – Lille VEGA
3 / 5 Anmeldelse

Mandag aften gik SYML på scenen i Lille VEGA. Desværre var koncertens middelmådige start repræsentativt for, hvad resten af aftenen havde at byde på. SYML og hans medbragte band sørgede ellers for at levere det ene fede nummer efter det andet. Med nummeret “The Bird” kom SYML for alvor i gang, og viste hvorfor han er et interessant navn med masser at byde på – både musikalsk og lyrisk. Til trods for den solide fremførelse af nummeret, var publikum stendøde.

Først midt i nummeret “Wdwgily” begyndte folk i salen at røre på sig, og jeg fik kort en fornemmelse af at være til en koncert, hvor der var kontakt mellem band og publikum. Desværre blev nummeret efterfulgt af balladen “Connor”, og der blev igen helt stille i salen.

Koncertens første live-venlige nummer var “Animal”. Her satte bandet tempoet op, og det var et perfekt sted for publikum at gøre det samme. Men heller ikke her lykkedes det for den ellers karismatiske sanger SYML at få publikum med, der kun sendte pletvise klapsalver mod scenen.

På nummeret “Girl”, som Brian Fennell har skrevet til sin datter, kom der for første gang rigtig variation til koncerten. Fennell startede alene med sin guitar og endelig var der en fornemmelse af balance mellem publikum og bandets energi. 

SYML og hans band gjorde deres bedste, men selv med rocknumre som “Break Free” og “Clean Eyes” var det ikke til at få gang i publikum. Bas, guitar, trommer og en forsanger med en fantastisk stemme og energi, burde være et oplagt sted for publikum til at få gang i både stemme, hænder og fødder. Men det var altså ikke tilfældet.

Koncerten havde flere højdepunkter som for eksempel et stemningsfuldt instrumentalt nummer. En rørende sang med et klart budskab om at sende “cancer straight to hell”. Desværre endte de fleste af koncertens højdepunkter med at gå hen over hovedet på publikum. 

SYML selv leverede det ene iørefaldende nummer efter det andet, men det viste sig, at hans musik ikke egner sig til at få folk til at synge med. Fennells ekstreme, lyse falsetstemme stemme gør det i de fleste tilfælde umuligt for publikum. 

Da SYMLs største hit “Where’s my love” ramte publikum, skete der langt om længe noget, og efter godt en times koncert kom de følelser, jeg havde ventet på. Følelsen af at være til koncert, følelsen af forløsning, følelsen af tilstedeværd og følelsen af, at publikum ville bandet. Desværre kom alt dette for sent i gang, og til sidst virkede det som om, de bagerste rækker af publikum mistede koncentrationen til trods for Lille VEGAs beskedne størrelse. Om SYML gav publikum den koncertoplevelse, de havde håbet på, ved jeg ikke. Hvis ikke, havde publikum kun sig selv at bebrejde – for en ting er sikker: den amerikanske artist kan sit kram, og leverede i går god omgang musik på højt niveau.

Tags:
Lars Rosengreen Knudsen
Larsknudsen@bandsoftomorrow.com