fbpx

Soél er det nye skud på den danske popstamme, og sætter gang i en festlig fredagsstemning

Foto: Mads Siggaard Andersen

Her kan du læse om det splinternye skud på popstammen i dansk musik; Soél.

Tine Soelberg står i forgrunden for det nye projekt Soèl. Den nye single fra gruppen hedder “Never Mind”, og er et bombastisk poptrack. Det hele startede med, at Soelberg satte sig ned ved klaveret for at finde ro i sit indre. Midt i en stresset og kaotisk tid, der havde sat sig i sangeriden, var stressen gået ud over dem der stod hende nærmest. Det der startede som en selvbebrejdelsessang formede sig til en sang om taknemmelighed. Om sangen forklarer Soél:

Nevermind er en sang dedikeret til dem som altid er der, dem der er klipper når stormen raser, dem der samler dig op når alt falder sammen omkring dig. Den handler om at acceptere sine egne fejl og frygten for at miste dem man elsker. Kan de tage dig for den du er, selv efter at have oplevet alle de værste sider?

Soéls nye sang er en popsang for alle pengene. Med en stemme, der giver associationer til danske Mags, men som stadig bevarer sit eget udtryk. Det bevæger sig i et kommercielt og edgy univers, og byder på catchy melodier produceret af Kasper Welner. Hårdtslående toner strømmer ud af højtalerne, og understøttes af mørke, melankolske synthesizers, der skaber et medrivende univers. Musikken stiller krav til lytteren ved at stille spørgsmål og sætte gang i tankerne. Det er vedkommende og kompetent, samtidig med at det dansabelt. Sangen er den første blandt en række af singler, der kommer ud i 2020 og demonstrerer Soéls talent for at skrive gribende popmusik.

Lyt til den ørehængende sang lige her, og lad dig forføre at Soéls lækre popunivers:

Tags:
Björk Brandt Aabling
bjorkaabling@bandsoftomorrow.com