fbpx

FORPREMIERE: Favor udgiver ny komisk musikvideo til sangen “Chemistry”

Foto: Dennis Morton

Den danske indie-poppede favor, der tidligere på året udgav nummeret “Wiki”, følger op med ny musikvideo til nummeret “Chemistry”, der udkommer sammen med EP’en ‘404, Friends and Lovers’.

I forbindelse med Favors nye EP 404 Friends and Lovers, der udkommer imorgen, udkommer der også en video til nummeret “Chemistry”. Nummeret er en duet med Astrid Cordes – der er anden halvdel af duoen Shy Shy Shy. De to artisters stemmer komplimenterer hinanden rigtig fint og skaber et let og lækkert univers. Nummeret handler om, hvordan en person har misforstået en relation, og at den ene part kun er indgået i relationen for den anden persons krop, hvorimod den anden part måske lægger lidt mere i det, og har forvekslet kemien – “I Just want you for your body, babe”. På trods af det lettere tragiske omdrejningspunkt, er det et enormt fængende, upbeat og dansabelt track, der skaber stemning til fredagstilværelsen. Om samarbejdet med Astrid fortæller Favor:

Jeg har gerne ville gøre indspilningen af denne EP til en kollektiv proces og åbne døren for et større samarbejde, og det føltes bare rigtigt at invitere flere folk med i tilblivelsen. Astrid er en fantastisk sangskriver og sangerinde, og jeg fortalte hende, at jeg havde denne idé til en sang, jeg beskrev som et ‘indie-grease-nummer’. Vi skrev nummeret færdigt, som kom til at handle om at forveksle kemi med forelskelse, og jeg elsker hvor sangen er landet.

Videoen viser Astrid Cordes på en bar. Her får hun selskab af en panda og et kattelignende dyr, der drikker sig fulde og danser sammen. Se den finurlige og stemningsfyldte video, imens du nyder tonerne af det lækre nummer:

Björk Brandt Aabling
bjorkaabling@bandsoftomorrow.com