fbpx

Aksglæde: »Når gode sange lykkes, handler det hverken om afsenderen eller artisten«

Foto: Daniel Hjorth

I løbet af de sidste par år har Aksglæde markeret sig på musikscenen som en af de kunstnere, der kan nå ud til de danske højttalere med dansksproget pop i singer/songwriter stil. Lige nu arbejder han på nyt materiale, og så glæder han sig rigtig meget til at spille på Pumpehuset.

Med tre EP-er og et par sing-along favoritter i bagagen (“Fantomfølelser” rammer altså bare et helt rigtigt sted, når man synger med for fulde kræfter) har Jacob Aksglæde de seneste par år gjort sit indtog på den danske musikscene med sit efternavn som alias.

Hvis man er fan af Aksglædes charmerende, ærlige singer/songwriter-stil, er 2019 startet godt ud med EP-en Hvorfor Kom Du overhovedet, og senest slog Aksglæde pjalterne sammen med R&B/pop-kometen ANYA i midt-april og udgav sommerduetten “Det Værste Det Bedste”.

– Ud over at ANYA bare er god og har styr på sit shit, så klikkede det bare mellem os, og vi havde god kemi med det samme. Jeg har i hvert fald god kemi med hende, siger han og griner, da jeg fanger ham lige inden hans koncert på SPOT Festival.

Sangene som en ven og et spejl

En af de mest karakteristiske ting ved Jacob Aksglædes tekster må være den meget ærlige, dansksprogede historiefortælling, der ofte dykker helt ned i de intime detaljer. Hvis du har fulgt lidt med i Aksglædes musikalske univers, så siger ‘referencepigen’ dig måske noget,  der som et slags alias for hans ekskæreste har lagt ansigt til flere af hans tekster og sårbare sange. Jeg spørger nysgerrigt ind til, om det ikke er hårdt at udlevere sig selv og sine følelser til offentligt skue igen og igen?

– Nej, det synes jeg ikke, det er. Jeg tror, jeg er kommet lidt over det punkt nu! Jeg leder faktisk efter at skulle finde noget, der gør ondt i mig at skrive om helt overlagt, fordi det er der, de bedste sange kommer. 

Med hensyn til den indsigt, folk kan få i hans privatliv gennem sangene, er Aksglæde ikke så bekymret. Han fremsætter en teori, de fleste nok godt kan følge ham i, om at folk lytter til sange med det formål at høre om deres eget liv, udtrykt i ord de ikke selv kan formulere.

– Sangene skal være en slags ven, der siger ‘det har jeg også oplevet!’ sådan så lytteren ligesom kan sige ‘Gud, det er mig, jeg er ikke alene’ eller ‘det er sådan, jeg har det! Jeg kunne bare ikke lige udtrykke det’. Musik kan udtrykke følelser, som ord ikke kan. Så det skal være et spejl til lytteren og et nyt indblik ind i sig selv. En ny måde at se sine egne følelser på, siger han og fortsætter:

– Når gode sange lykkes, handler det hverken om afsenderen eller artisten, men om lytteren. De kan relatere til teksten, og de kan relatere til den følelse, som jeg har haft på et tidspunkt, fordi jeg også bare er et gennemsnitligt menneske, som har præcis de samme følelser som alle mulige andre. 

Det skal helst være uforudsigeligt live

I løbet af de næste to måneder står Aksglæde over for sin hidtil største tour: En Danmarksturné med 15 stop på vejen. Et af stoppene er den 14. november, når han spiller i Pumpehuset med det nyligt annoncerede support act Intet Altid – et show han åbenlyst glæder sig specielt meget til (da han selv bringer det på banen, bliver det efterfulgt af et lille, spændt hviske-skrig ‘Aaaah’). Udover at være det største venue, Aksglæde er booket til indtil videre, viser det sig også, at en af hans bedste koncertoplevelser var med Mac DeMarco på netop Pumpehusets scene.

– Han tager rigtig meget pis på koncert-strukturen. Han er fuldstændig fri i sine optrædener, og han er mere vild i sine speaks mellem sangene. Det kan jeg ret godt lide; det er uforudsigeligt. Og det vil jeg også gerne gøre det. Jeg kan faktisk overraske mig selv! Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige mellem numrene, og nogle gange kan der komme noget ret overraskende og mærkeligt, som gør, at både vi på scenen og publikum bliver overraskede. Så kan man ligesom kreere en koncert sammen med publikum. Så er det jo deres feedback til mig, der bestemmer hvad det næste, der kommer til at ske, er.

Man kan vist godt sige, at Aksglæde er varmet op til de kommende koncerter, for kunstneren har også brugt en god del af foråret på at spille shows rundt om i landet, og han fremhæver faktisk sin koncert på Hotel Cecil tilbage i marts som en af sine egne bedste koncertoplevelser, hvor han blandt andet fik udlevet en drengedrøm om at crowdsurfe.

Han nævner også, at der er gang i skriveriet hjemme i studiet her i sommeren mellem de to turnéer, og det krydser vi i den grad fingre for, vi snart får set noget til, hvis ikke på udgivelser i nærmeste fremtid så live. Der er i hvert fald rig mulighed for at fange Aksglæde på scenen til efteråret, og det kan endda være, at bølgerne er høje nok til lidt crowdsurfing i Pumpehuset – det har Mac DeMarco vist også gjort.