fbpx

Drømmer du om at blive professionel musiker?

Foto: Stock

Går du rundt med en spirende musikerdrøm i maven? Så er du kommet til det rette sted. Innovative Artist Academy er nemlig for dig, der leder efter svar på, hvad der skal til for at slå igennem på den danske musikscene.

Hvordan udvikler man sig som artist og skiller sig ud fra mængden? Hvordan kommer man til at spille på diverse spillesteder og festivaler landet over? Hvad er pladeselskaberne lige nu på jagt efter? Det er blot nogle af de spørgsmål, du kan have som ny eller etableret udøvende artist. Innovative Artist Academy er for dig, der som udøvende artist eller musiker går rundt med en drøm om at få lov til at spille på de helt store spillesteder og have dine egne sange i radioen. Gennem det kursus- og karriereforløb, som Innovative Artist Academy, tilbyder, bliver du introduceret for de mest essentielle værktøjer, erfaringer og mere til, som kan hjælpe dig endnu tættere på din drøm om at arbejde professionelt med musik.

Hvad er Innovative Artist Academy?

Innovative Artist Academy er Nordens største karriereforløb for spirende artister og musikere. Forløbet er udviklet af den danske virksomhed B Group, som har eksisteret siden 2009 og er repræsenteret i Danmark såvel som Sverige. Her afholdes der årligt mere end 50 karrierefremmende forløb, fordi de brænder for udviklingen af talenter til de kreative brancher – herunder musikbranchen. Forløbet er målrettet alle, der har en drøm om at arbejde professionelt med musik og fungerer både som en opkvalificering af den eksisterende musikindustri såvel som en hjælpende hånd til de helt nye talenter.

Simon Mark Sørensen er Managing Director hos B Group – og har 10 års erfaring indenfor musikbranchen med i bagagen. Han har blandt andet arbejdet hos verdens største pladeselskab Universal Music Group. Han ved derfor, hvor svært det kan være at finde sin vej ind i industrien og har brugt sine erfaringer til at opbygge et stærkt forløb, der er skræddersyet til den konkurrencedygtige musikbranche.

Hvad bliver der undervist i?

Karriereforløbet tager udgangspunkt i at hjælpe udøvende artister og musikere med at finde en indgangsvinkel til musikbranchen. Kurset formidles af kvalificerede undervisere i form af professionelle branchefolk og musikere, og forløbet strækker sig over i alt seks moduler.

Forløbet tager dig blandt andet rundt om emner som PR, marketing og sociale medier, hvor der bliver redegjort for markedsføring på digitale medieplatforme. I dette modul modtager du som kursist konkrete PR- og marketingsredskaber samt får et indblik i, hvordan du skal udnytte dit eget unikke potentiale, når du skal gøre opmærksom på dig selv i en digitaliseret verden. Dette fungerer som en overgang til tredje modul, hvor du undervises i pladeselskaber og udgivelse – da digitaliseringen netop har gjort selvudgivelse en hel del nemmere. Viden omkring dette bliver dækket, sammen med et indblik i pladeindustrien og en diskussion af, hvad pladeselskaber leder efter. Herudover vil du blive taget igennem kunsten at skrive sange, blive introduceret for bookingverdenen, og du vil få hjælp til management og branding – og dermed få værktøjer til at udarbejde en realistisk plan for din karriere – samt få gode råd til at ‘brande’ dig selv, så dine unikke kvaliteter står frem. Alt sammen i løbet af de seks moduler, kurset udbyder.

Et eksempel på en tidligere kursist på forløbet er Mads Jacobsen, som nu er signet hos Mermaid Records:

Jeg tilmeldte mig Innovative Artist Academy dagen før tilmeldingsfristen lukkede, da jeg var i tvivl, om det var det rigtige at gøre. Det viste sig at være det bedste, jeg nogensinde har gjort – Innovative Artist Academy har taget mig skridtet videre mod min store drøm. Jeg har fået en masse gode kontakter, som jeg ikke havde inden forløbet. Det gav mig lysten og håbet om at fortsætte jagten efter min drøm og gav mig troen på mig selv.

For at holde niveauet højt bliver der kun optaget et begrænset antal deltagere på Innovative Artist Academy – men ligegyldigt om du allerede er professionel musiker eller ej, møder og hjælper vi dig på det stadie, du befinder dig på lige nu. Efter forløbet modtager du et kursusbevis og får adgang til vores lukkede netværksgruppe for tidligere kursister og branchefolk. Karriereforløbet finder sted i både Roskilde og Århus. Læs mere her, hvor du ligeledes kan smide din ansøgning.

Johanne Adelaide Nickelsen
Johannenickelsen@bandsoftomorrow.com