fbpx

Foals: »Man gider ikke være et af de bands, hvor folk på forhånd ved, hvordan det næste album vil lyde«

Foto: Alex Knowles

Efter over et årti som band var en pause, hvad der skulle til, for at Foals kunne begå deres mest ambitiøse album-projekt til dato. Den 18. oktober lander efterfølgeren til den Mercury Prize-nominerede første del af dobbeltalbummet Everything Not Saved Will Be Lost. Anmelderne elsker det, lytterne elsker det, og det samme gør Foals selv. Vi mødte tidligere på året guitarist Jimmy Smith og trommeslager Jack Bevan til en snak om, hvordan man formår at gøre sin femte udgivelse relevant. 

Humøret er højt i presseområdet på NorthSide Festival, hvor Foals kort tid inden deres koncert er kommet på besøg for at tale om Everything Not Saved Will Be Lost. Mens frontmand og guitarist Yannis Philippakis er i gang med et radiointerview, har jeg slået mig ned i en sofa med Jack og Jimmy, som også var med til at grundlægge Oxford-bandet, der albumdebuterede i 2008 med indierock-klassikeren Antidotes.

Nu, 11 år efter debutalbummet, har meget ændret sig, selvom kvaliteten af gruppens ofte hårdtslående rock er intakt. De har udgivet fire yderligere album og sagt farvel til bassist og medstifter af bandet Walter Gervers. De har været nomineret til to Mercury Prize-statuetter for Total Life Forever (2010) og Holy Fire (2013), og står over for endnu en nominering for Everything Not Saved Will Be Lost Part 1 – det ved de bare ikke endnu, da jeg møder dem på NorthSide.

Stoppet på den danske festival er en del af en større tour, som både Jack og Jimmy føler sig ret overbeviste om har været den bedste hidtil. Det har været afgørende for dem at have nogle år uden turnéer, fordi det har givet dem en langt større taknemmelighed over nu at være tilbage på landevejen og ikke mindst gjort det specielt igen. Det skal vise sig, at pausen også har haft afgørende betydning for svaret på, hvordan man gør sin femte udgivelse lige så vigtig som den første.

Everything Not Saved Will Be Lost er blevet kaldt gruppens mest ambitiøse album til dato – et statement Jack og Jimmy set i bakspejlet godt kan nikke genkendende til, selvom det aldrig var deres oprindelige intention at skulle lave to album. De skrev bare en masse sange og gav dem selv tid til rent faktisk at færdiggøre dem. Og så var timingen med dem, siger Jimmy.

Industrien har ændret sig fuldstændig siden det sidste album (What Went Down fra 2015, red.) Med det sidste album var alle sådan, ‘det skal være 10 tracks, 40 minutter langt, og ingen har nogen som helst form for koncentrationsevne tilbage’. Nu kan man bare gøre, hvad man har lyst til, siger han, med hvad jeg tror er julelys i øjnene bag de mørke solbriller. 

Det har i virkeligheden nok aldrig været artisternes ønske, at formaterne har været, som de var dengang, mere end det var, hvad musikindustrien og pladeselskabernes ville have, forklarer Jack. Og da det gik op for pladeindustrien, at det ikke nødvendigvis længere giver mening at udgive et 10-track album hvert tredje år, blev grænserne åbnet.

Jeg tror, at mange artister føler, at de har mere frihed til at gøre, hvad de vil, nu. Og det er for fedt! Nogle har det bedst med at udgive singler og EP’er, og så kan de gøre det, og andre vil udgive 20 sange over to album, ligesom os. Der er ikke nogen, der bliver klemt i det, pointerer han.

Selvom det jo grundlæggende lyder rigtig godt det hele – og helt bestemt også er det – er der stadig særligt én udvikling i musikverdenen, der ifølge Jack kan sætte en kæp i hjulet for en gruppe som Foals. For ligesom med alt andet kan ting gå af mode, og der er sket meget med rock-genren på de mange år, Foals har været et band. Det er mærkeligt at deale med, erkender han. 

Læs også  Fra alternativ metal til hæs hiphop: 5 polske navne du skal kende til

Da vi startede, var rocken i front, og så gik det af mode, og forhåbentligt vil det komme tilbage på et tidspunkt. Måske et nyt band vil komme og puste nyt liv i genren. Men vi har lavet det her i 12 år, og nogle af vores fans er blevet voksne i mellemtiden og har fået børn og er begyndt at lytte til noget andet musik…. Det er ret deprimerende at tale om, siger han og begynder at grine.

Andet album må ikke forveksles med en b-side 

Jack, Jimmy, Yannis og Edwin Congreave (keys) har masser at være glade for og stolte af. At skabe et femte album, der føles så nyt og overraskende og ikke mindst er stærkt nok til en Mercury-nominering, er en bedrift, mange bands aldrig når at begå: Normalt er femte album det virkeligt dårlige album, griner Jimmy.

Der var mange komponenter i processen, der i sidste ende fik det hele til at gå op i en højere enhed og bryde med Jimmys fordom. At gøre Everything Not Saved Will Be Lost til et dobbeltalbum var selvfølgelig et bærende element, men for bandet selv var det faktisk ikke en helt ny følelse, fordi de aldrig holdt pause mellem What Went Down og Holy Fire og derfor ser de to som sammenhængende. Derfor var det også en anden og mere grundlæggende tanke, der førte dem i mål.

Man gider ikke være et af de bands, hvor folk på forhånd ved, hvordan det næste album kommer til at lyde, før du har udgivet det. Det bliver nødt til hele tiden at være spændende og en overraskelse for dig selv og for alle andre, siger Jack.

Foto: Warner Music

Og der er mange ting, de tror vil overraske, når Everything Not Saved Will Be Lost Part 2 udkommer om ganske kort tid. For eksempel gruppens første 10 minutter lange sang (ifølge Jack noget af det bedste, de nogensinde har lavet), og det faktum, at det er en del hårdere end den første, som singlerne “The Runner” og “Black Bull” slog fast med syv søm.

Det var tydeligt for Foals, at de stod med to album, da de pludselig havde to gode åbnere, to gode midterdele, og to gode lukke-tracks. Men for Jack var det underordnet, hvilken del, der kom først.

Det var faktisk lige meget for os. Det vigtigste for os var, at begge album ville være gode i sig selv. Det sidste, du vil, er at udgive den anden plade, og folk så tror, at det bare er en b-side. 

En helt ny måde at skrive sange på

Som det ser ud nu, er der intet, der skulle forhindre Foals i at galopere afsted 12 år mere. Forhåbentligt venter der mange flere album i fremtiden, og selvom det føles fjernt lige nu, vil udgivelsen og arbejdet på Everything Not Saved Will Be Lost en dag være noget, gruppen ser tilbage på. Jeg spørger Jack og Jimmy, hvad de forestiller sig, de om 10 år vil huske fra denne her periode. 

Jeg vil tænke, ‘oh my god, jeg kan ikke fatte, at det var dét album, hvor Jack stadig var i live, siger Jimmy og slår over i en hjertelig latter.

Det er svært at svare på, tilføjer Jack, da latteren har lagt sig. Vi havde det virkelig sjovt med at lave Holy Fire, så jeg ser tilbage på hele det album med masser af glæde, men vi havde en forfærdelig tid med at lave Total Life Forever, selvom det var et af mine yndlingsalbum.

Jimmy er enig i, at Total Life Forever ikke var den bedste tid, men nu kan han alligevel godt se tilbage på elendigheden med et smil. “Det er blevet romantiseret,” som han siger. 

Læs også  10 hurtige til... Puma Blue

Det lader dog ikke til at blive nødvendigt at romantisere noget som helst angående denne her udgivelse. Selvom temaerne på Everything Not Saved Will Be Lost kan synes en del dystopiske (Trump og Brexit, angst, klimakrise – for at nævne nogle få), så føles udgivelsen alligevel positiv for gruppen. 

Jeg tror, at vores pause gjorde os alle sammen en smule mere bevidste om os selv, og hvad det er, vi gerne vil lave. Det er så nemt bare at gå på autopilot, når man går fra turné til turné, men den ekstra tid har givet os mulighed for at overveje, hvad vi godt kan lide, og hvad vi ikke kan lide, og hvordan vi skal ændre vores turnéliv, så det bliver bedre, siger Jack.

Foto: Alex Knowles

Pausen har også givet dem mulighed for at gentænke hele måde at skrive og indspille musik på. Og der er ingen tvivl om, at det var et afgørende skridt i retningen mod den ambitiøse og anmelderroste femte udgivelse. 

Jimmy fortæller, hvordan de førhen ville skrive alt og så gå i studiet for at færdiggøre det hele på én gang. Denne gang gik det noget anderledes til. De satte et par uger af til at skrive, tog i studiet i to uger, gik tilbage til at skrive, og skabte på den måde en åben diskurs om, hvordan sangene skulle ende. Det gjorde dem i sidste ende til bedre sange. 

På den gamle måde har man ikke samtalen. Det føltes som at forberede sig til en test, og så går man hen og laver testen og finder ud af, om man har dumpet eller ej bagefter. På den måde, vi gjorde det nu, kunne vi tale om, at der var noget, der ikke føltes rigtigt og gå tilbage til skriveprocessen igen, forklarer Jack.

Det betød også, at utroligt mange ting ændrede sig løbende. “Sunday” fra part 1 – måske et af de bedste Foals-numre nogensinde – var i starten et af de mest problematiske numre, fortæller de. “Alle var i tvivl omkring det,” husker Jack. De genindspillede det tre gange og foretog så mange ændringer, at de ikke engang kan huske, hvordan det oprindeligt lød. Nu er det et af favoritterne.

Der var hele sange, som ville blive droppet fuldstændig og startet forfra, hvilket vi kunne, fordi vi havde den luksus faktisk at have tid til det, tilføjer Jimmy. Vi ville lave en sang helt færdig, lytte til den og være sådan, ‘hvad er det, der er galt med det her? Hvorfor føles det ikke rigtigt?’, og så ville vi bare føre den direkte over i skraldespanden, siger han og imiterer lyden af en digital papirkurv. 

Jeg fornemmer en klar følelse af, at den nye arbejdsgang for Foals er en, de vil fortsætte med mange udgivelser fremover. Noget de kan, fordi de endelig har tiden til at kunne føre deres sange til dørs. Deres mangeårige erfaring har i hvert fald lært dem, at man risikerer at gå glip af guldet, hvis man kun færdiggør de sange, der i øjeblikket føles bedst.

– Da vi lavede Holy Fire, klarede “Inhaler” den næsten ikke, fordi den bare ikke lige sad der, forklarer Jimmy: Det var ikke før helt til sidst, at vi fandt ud af at løse problemet, og den endte som en af de største sange.

Der er allerede mange store sange fra Everything Not Saved Will Be Lost:  Part 1’s leadsingle “Exits” med sin tunge, Talk Talk-inspirerede baslinje og “Sunday” med sin hjemsøgende melankoli og pulserende, dansable overgang.
Og så er der ikke mindst den cement-tunge “Black Bull”, som teaser den langt hårdere Part 2, som lander den 18. oktober 2019.