fbpx

Danish Music Awards 2019 løfter sløret for alle de optrædende

Foto: Sony Music

Danis Music Awards 2019, der finder sted den 17. oktober i K.B. Hallen, har nu offentliggjort det fulde lineup til et brag af en fest. Læs her hvilke fede artister der kommer.

Der er ikke længe til, at Danish Music Awards 2019 går i luften. Det sker nemlig den 17. oktober i K.B. Hallen på Frederikberg. DMA 2019 har netop afsløret det fulde lineup til showet. Blandt navnene finder man The Minds of 99, som har haft bragende succes gennem tiden – og som i den grad er vant til at stå på en scene, og give den gas med numre som “Alle Skuffer Over Tid” og “Ung Kniv”.

Den store popdiva Jada kommer også og smelter hjerter til DMA. Den fremadstormende sangerinde kom for alvor på manges læber, da hun udgav hittet “Keep Cool” i 2018, og siden da er hendes karriere skudt i vejret. En anden supersej power-woman er også at finde på programmet – nemlig den fremadstormende sanger og prisvindende sangskriver Clara.

Flere af aftenens optrædende er også nominerede i diverse kategorier – og vi glæder os til at finde ud af, hvem der løber med sejren.

Her er alle aftenens optrædende artister:

Citybois
Sivas
TopGunn
NODE
Alex Vargas
Nik & Jay
Lis Sørensen
Clara
Jada
The Minds of 99
Lord Siva og Vera
Christopher
Mads Langer

Björk Brandt Aabling
bjorkaabling@bandsoftomorrow.com