03 okt Little Simz – Hotel Cecil

Foto: Barbora Gadlinová

Med et kæmpe musikalsk overskud og spilleglæde, fik Little Simz hele Hotel Cecil med på sine rim og dragende energi. Der var superskarpe leveringer og en tilgængelighed hos musikerne på scenen, som ikke kan forfalskes. Little Simz selvsikre men tilgængelige personlighed formåede at tryllebinde alle i salen og viste en ung kvindelig kunstner med en masse på hjertet samt modet til at blotte sig selv.

[rwp_box id=”0″]

Der sker noget i England for tiden. En masse engelske rappere træder frem og laver musik med høj klasse. Det er skam skønt at være fan af engelsk rapmusik i øjeblikket. En af disse rappere, som er med til at skabe musikalske bølger fra Storbritanien, er den 25-årige rapper Little Simz fra London. Hun udgav sit første mixtape i 2010, og ni år senere er hun ude og turnere med sit tredje album Grey Area, som i mit hoved er en af årets stærkeste udgivelser. 

Little Simz har en fantastisk selvindsigt, når hun rapper. Der er en stor sårbarhed i hendes tekster og en endnu større ærlighed, når man hører hendes musik. Og det var hendes sublime, følsomme ærlighed, som hun havde taget med sig til Hotel Cecil. Når hun rappede om sin familie og venner, som hun ikke kan tage med sig, når hun spiller – eller når hun fortalte os om de mentale vanskeligheder, der opstår, når man rejser meget og bor alene på hotelværelser, så fremstod hun meget ydmyg, tilgængelig og ekstrem sympatisk. Publikum var der for hende, og hun var der for publikum. Der var en smuk og tryg forbindelse mellem alle i rummet, og det gav bare mening. 

Men lige i momentet var det også tid til at glemme nogle af konsekvenserne ved at jage sine drømme. For som hun selv spurgte, “hvorfor er det egentlig hun rejser rundt for at spille musik, hvis der er så mange besværligheder?” Svaret lå i selvsamme koncert. Fordi det er sjovt og for at sparke røv. Til koncertens åbningsnummer stod hun med en megafon og råbte, hvor stolt hun er af sig selv med sangen “Boss”, og hun sluttede af med ‘I don’t give a fuck’-slagsangen “Offence” – begge fra albummet Grey Area. Et af koncertens mange højdepunkter var sangen “Venom”, der med sin energi og Little Simz selvsikre levering formåede at få hele salen til at hoppe, råbe og danse med. Hun smilte, grinte og viste en spilleglæde under hele koncerten, der smittede af på et publikum, som fastholdt energien hele aftenen igennem.

Det var svært ikke at blive betaget af Little Simz, når hun begyndte sine intense, koncentrerede vers om personlige op- og nedture. Kontrasterne mellem de mere sørgmodige sange, og de selvsikre proklameringer var perfekte, hvilket gjorde sættet til en fornøjelse at overvære. Jeg er sikker på, at hun spillede alle numrene fra sin nyeste udgivelse, hvilket derfor gav koncerten en rød tråd med høj klasse. 

På grund af Grey Areas brug af instrumenter frem for samples, som ellers har dannet det musikalske DNA, havde hun til koncerten medtaget en duo, der hver især spillede trommer/samples og klaver/bas. På grund af at de spillede på instrumenter, kunne de lege en smule med sangene, og man kunne mærke på kommunikationen mellem dem, at der var en fantastisk spilleglæde på scenen. 

Det var en fantastisk koncert, og hun virkede meget tilfreds med, hvordan aftenen havde taget sig ud. Hun afslørede på et tidspunkt, at det først er i år, at hun endelig har kunnet tjene penge på sin musik. Man må sige, at det i virkeligheden også er på tide med det store talent. Men som man kunne mærke på hende, er det også bare glæden over at stå på scenen og præsentere sine sange og følelser, til dem der vil lytte, der driver den unge englænder.