fbpx

blackbear – Lille VEGA

Foto: Sam Dameshek

I går gav den californiske rapper blackbear sin første koncert i Danmark. Stemningen var sat, men grundet sidste øjebliks venueskift gav han et større show end Lille VEGA kunne klare.

blackbear – Lille VEGA
3 / 5 Anmeldelse

Klokken var lidt i otte, da jeg ankom til VEGA – og, af et skilt på døren, blev gjort opmærksom på, at koncerten var flyttet fra Store til Lille VEGA. Ikke desto mindre var det en elektrisk stemning, jeg trådte ind til i salen, hvor unge mennesker snakkesaligt summede rundt med fadøl i hånden, og hvor enkelte havde medbragt roser, som en reference – eller måske nærmere en hyldest til blackbears, med det borgerlige navn Matthew Tyler Mustos, debutalbum Deadroses.

Stemningen skød kun i én retning i løbet af aftenen, og blackbears support Gabriel Black formåede på ingen tid at få opvarmningen til aftenens egentlige hovedperson til at virke som koncertens højdepunkt – blandt andet med sit nummer “dead yet” fra HBO’s Euphoria. Han fik også, på trods af livlighed og spænding blandt publikum, størstedelen af Lille VEGA til at smide deres lysende smartphones i vejret og synge med på – eller i hvert fald forsøge at synge med på – sit track “Sad Boy”.

Der gik 45 minutter fra Gabriel Black var gået af, til at blackbear gik på et par minutter over ni – og han satte hurtigt tonen for aftenen ved at skrue ned for lyset og skrue op for lysshowet. Det blev dog hurtigt tydeligt, at showet var beregnet til et større venue, og det var til tider svært for den bagerste del af publikum at fornemme det budskab kunstneren forsøgte at sende, og det univers han prøvede at integrere os i – grundet den aflange og smalle sal Lille VEGA jo er. Alligevel, gjorde publikum sit bedste for at danse, synge og skrige med – også de mindre heldige på bagerste række. Der var fællesskrål på nummeret “chateau” på trods af, at forsangerens vokal druknede en smule i det dekadente sceneshow.

Blackbear fik størstedelen af VEGA til at hoppe med “i miss the old u”, og hans triphop blev suppleret af letsindige jokes i pauserne og et nærvær og en publikumskontakt, som man kun kan give den californiske rapper bifald for. “I really fuck with these guys,” lød det fra blackbear, fulgt af hujen fra gulvet, “but y’all are vibin'” fortsatte han med henvisning til tribunen, hvorefter han med et grin placerede en rose fra publikum mellem tænderne. På trods af tøven fik forsangeren herefter salen ned på gulvet for at hoppe op igen i en lettere hektisk og kaotisk situation, der alligevel ikke var helt kaotisk nok. Da han herefter forsøgte sig med tungt keyboardspil var det misplaceret og udvisket, men hans udvidelse af sit instrumentale repertoire med klassisk guitarspil på sit ældre hit “90210” og den nye “1 SIDED LOVE” bragte koncerten til sit højdepunkt, og hans udgave af G-Eazys omkvæd var mere charmerende og unikt, end det var mislykket.

På “Idfc” stak publikum, for anden gang den aften, lommelygterne i vejret og blackbear gav sig fuldt ud til den elektrisk ladede følsomme ballade under det blå lys. Stemningen stak af til den spritnye “hot girl bummer” – og blackbear behøvede knap nok selv at synge med på lukkeren “do re mi”. Efter et brag af en afslutning tegnede koncertens forløb en cirkel og showet afsluttedes med selvsamme lysshow, der havde skudt aftenen i gang – og det efterlod mig med en optimistisk forvirring over, hvor jeg var henne og om klokken virkelig var ti på en mandag aften.

Tags:
Johanne Adelaide Nickelsen
Johannenickelsen@bandsoftomorrow.com