11 sep Wilco – Den Grå Hal

Foto: PR
Venue: Den Grå Hal
Dato: Tirsdag den 10. september 2019

Alt-Country rockbandet fra Chicago tog Den Grå Hal med på en imponerende rejse gennem deres legendariske bagkatalog. Sjælere og skæve sange, gamle og nye sange stod imponerende godt ved siden af hinanden, og på trods af en manglende energi hos bandet og publikum i starten og enkelte lydproblemer, gav det en fantastisk komplet oplevelse af et af 00’ernes mest interessante alternative rockbands. 

[rwp_box id=”0″]

Historien om Wilco er en fortælling om frontmanden Jeff Tweedy, som konstant har nægtet at ville bukke under for pladeselskabers eller produceres krav om at udgive musik, som går på kompromis med hans kunstneriske intuition. På trods af at man lidt kedeligt kan beskrive bandets musik som alt-country, så har Jeff Tweedy været interesseret i så forskellige genrer som country, punk, jazz og avant-garde musik, som man kan finde spor af i Wilcos musik. 

Wilcos musik kan være underligt og anderledes, men det er altid med den stærke sangskrivning i fokus. Hver udgivelse, som Wilco kommer ud med, forholder sig anderledes til Jeff Tweedys lyriske univers, hvor lyde, genrer og instrumenter byttes ud eller ændres for at præsentere bandet i et helt nyt lys. Og denne forskellighed blev Den Grå Hal præsenteret for i et formidabelt opsamlingsshow, der varede 2 timer og tyve minutter. 

Alle albums, som Wilco har udgivet, var repræsenteret denne aften, hvilket betød, at man fik en buffet af forskellige lydoplevelser. Man fik for eksempel den rimeligt standardiseret men utrolig smukke country sang “Forget the Flowers” fra albummet Being There udgivet i 1996 i samme sæt som den skæve og underlige rocksang “Random Name Generator” fra albummet Star Wars, udgivet 19 år senere. Sætlisten blev aldrig rodet, men den var stærkt skruet sammen. Den fremviste alle Wilcos farver som man kender til, samtidig med at de fremviste nye sider af deres kendte sange. 

Den forstyrrede men på samme tid rolige sang “Via Chicago” fra albummet Summerteeth fik i starten lullet publikummet hen i en behagelig dase, inden de ud af det blå smadrede igennem i en impressionistisk og improvisatorisk galskab uden at tage hensyn til, at de altså havde gang i en sang med 4/4-dele og standard sangstruktur. Der var noget super humoristisk over, at bandet spillede denne hektiske omgang smadder, mens Jeff Tweedy roligt sang videre på sin sang. Men at lave ting med et glimt i øjet er på en eller anden måde ret Wilco-agtigt. Samtidigt skal der lyde en stor fanfare for den eksperimenterende guitarist Nels Cline, som var fuldstændig enestående med alle sine soli, og udvidet bandets lyd helt fænomenalt til koncerten i Den Grå Hal.

Desværre for helhedsoplevelsen var mikrofonen og klaveret til tider alt for diskant. Den sensibilitet som man eksempelvis kan høre på sange fra deres legendariske udgivelse Yankee Hotel Foxtrot blev ikke altid oversat særligt imponerende i Den Grå Hal. Det skar i ørerne og bandet såvel som publikum skulle bruge omkring fire – fem sange  for at finde hinanden. Det er en skam, men da Jeff Tweedy åbnede op og begyndte at tale med salen, virkede det til at publikummet sænkede paraderne og åbnede sig op for den særlige oplevelse, Wilco var klar til at give os. Men det er vigtigt at pointere at den 2 timer og 20 minutters lange koncert, var et must-see for alle Wilco fans, da man fik varmet sig på det stærke bagkatalog og fik et forhåndsindtryk på de spændende ny sange fra den nye udgivelse, der kommer om circa to og en halv uge. Der er ingen bands som Wilco, og det beviste de med deres koncert i Den Grå Hal.