fbpx

Toby Ernest er gået solo på groovy manér

Foto: Singleartwork

Med hjælp fra Coco O. til sangskrivningen, har Toby Ernest nu udgivet sin debutsingle som soloartist. Sammen med singlen udgives også to remixes af sangen, af kendte danske artister.

Toby Ernest, der oprindeligt kommer fra soul-pop trioen The Late Great Fitzcarraldos, har netop udgivet “Rescue Me”, der er starten på hans solokarriere. Nummeret er produceret af Jacob Funch og mixet af Jan Fairchild (Stevie Wonder, Al Green) og Filip Nicolic (Poolside, Junior Senior). Med udgivelsen af singlen følger to remixes af henholdsvis Laid Back og Kasper Bjørke, hvis udgave af “Rescue Me” har fået premiere i USA på den amerikanske radiostation KCRW.

Toby Ernest har et debutalbum på vej i form af Camino Real, hvorpå “Rescue Me” vil være at finde. Albummet er annonceret til at komme engang i februar næste år, og her kan man forvente en blanding mellem synth-soul og R&B. Han har en groovy, 80’er inspireret lyd, som vi er spændte på at høre mere til.

Musikvideoen til “Rescue Me” viser downtown Los Angeles i pink nuancer. Se den her:

Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com