People Club skaber magi samtidig med, at de synger om samfundskritiske og sårbare emner

Foto: PR

People Club synger om omdiskuterede emner og senest om skilsmisse på deres nyeste sang “Perfume”, som er en teaser til ny EP.

Den Berlin-baserede indie soul gruppe People Club har for nyligt udgivet deres single “Perfume” forud for deres annoncerede EP Kill Scott, som rammer gaden den 15. november. Gruppen, der består af Sarah Martin (vokalist), Ray Sonder (bassist, korsanger), Saxon Gable (guitarist, korsanger), Pete Costello (keyboard, korsanger) & Drew Deal (trommer), blev formet i 2018, da de flyttede til Berlin på nogenlunde samme tid. Ingen af bandmedlemmerne kendte hinanden i forvejen og kommer fra vidt forskellige lande (Australia, USA, England, New Zealand). 

People Clubs lyd er drømmende, poppet, lettere dystopisk, men stadig enormt fængende. De synger både om sexisme, racisme, homofobi, og deres tekster er ofte samfundskritiske. Singlen “Perfume” har et groovy og dansabelt beat, men rummer et dybere lag i form af en personlig historie fra gruppens guitarists opvækst:

Den indledningsvise idé til denne sang kom fra guitaristen Saxon, som så, at mange andre kæmpede med at acceptere deres forældres skilsmisse under sin barndom. “Perfume” er en enorm personlig overvejelse af disse oplevelser fortalt fra perspektivet af en forpint elsker, som søger betagelse fra sin partner. På trods af hendes indsats modtager hun ingen kærlighed, men forbliver dedikeret og hjerteknust for evigt.

Den nye EP Kil Scott er baseret på en historie om en fiktionskarakter Scott, som skal destrueres på grund af hans usmagelige gerninger. Han figurerer som en karikatur af en bestemt slags mand mand. Scott er en sammenlægning af stereotypiske maskuline og giftige karaktertræk, som ifølge People Club ikke burde findes i det nutidige samfund.

Lyt og fortolk selv sangen “Perfume”:

Tags:
Björk Brandt Aabling
bjorkaabling@bandsoftomorrow.com