Ny dansk sangerinde indfanger nærvær og skrøbelighed på ny popmelodisk single

Foto: Thomas Howalt Andersen og Danni Riddertoft

Tag en lille jysk by, nærværende poprim, en ung passioneret sangerinde og du har Sofie Dopha – det nye topskud på scandipopscenen. Debutsinglen fra den unge sangerinde rør dig helt ind til knoglerne.

“September Till June” er første single fra 22-årige sangerinde Sofie Dopha som går under kunsternavnet Dopha. Sofie Dopha kommer oprindeligt fra Romalt, men er netop flyttet til København. Det sidste års tid har Sofie Dopha brygget på at finde ind til kernelyden i sin musik. Debuttracket “September Till June” er produceret af svenske Johan Thölin. Dophas musik er præget af nordisk melankoli tillagt en masse nærvær, poppede melodier og krydret med flotte strengtoner. Man kan tydeligt høre en klar inspiration fra store popguruer som Lana Del Rey og Taylor Swift, og mere jazzede popkvinder som Noarh Jones, dog har Dopha stadig et helt unikt tvist, der gør hende bemærkelsesværdig – en sangerinde vi synes i bør holde øje med. Dopha selv beskriver musikken som ‘En skrøbelig melodi med et beskidt beat, der leger med kontraster i både tekst og musik’. Dophas opvækst i den lille jyske by Romalt har netop været baggrunden for hendes musik.

-Der er et eller andet ved provinsen der tiltaler mig. Fordi man får lov til at være lidt undertrykt. Fordi man får lov til at være lidt sur. Der er også meget plads til at gå og drømme herude. Nogle gange tænker jeg på hvordan det havde været at bo et andet sted. Om det havde været mere inspirerende at vokse op inde i en by. Jeg føler bare der er meget plads og ro til at drømme herude. Og til at fordybe sig

Lyt til “September Till June” og bliv forelsket i Dopha.

Tags:
Björk Brandt Aabling
bjorkaabling@bandsoftomorrow.com