Londonske HMLTD agerer selvhjælpsguruer på “Loaded”

Foto: Daniel Mutton

Vi har tidligere beskrevet rockgruppen HMLTD som underligt uimodståelige – og deres nye single er ligeså en tilføjelse til deres kaotiske, men tiltrækkende univers.

Den londonske kvintet HMLTD har netop skrevet kontrakt med det uafhængige britiske pladeselskab Lucky Number – og er nu aktuelle med singlen “Loaded”.

Det hypede band er allerede blevet beskrevet som noget af det mest spændende, der er sket indenfor engelsk rock i lang tid – og deres nye nummer “Loaded” er en fortsættelse af bandets spændende, men mærkværdige tone. Tracket er en generisk rocksang præget af elektroniske overgange, der gør den attraktiv – ikke bare for rockfans, men faktisk musikelskere generelt.

Bandet forklarer, at nummeret er en historie om materiel rigdom og åndelig fattigdom, men lige så meget også en selvhjælpsbog til at komme videre derfra. De siger desuden:

– “Loaded” er en sang om et faustisk slagtilbud, inspireret af virkelige begivenheder, som vi selv i høj grad var en del af. Satan opdagede, at vores sjæle var defekte og fik fuld returret. “Loaded” er en historie om at devaluere og tingsliggøre sig selv.

Giv “Loaded” et lyt og se musikvideoen herunder:

Tags:
Johanne Adelaide Nickelsen
Johannenickelsen@bandsoftomorrow.com