19 sep bülows “Boys Will Be Boys” er en fuckfinger til de forældede ordsprog
Foto: Dustin Stanek
bülows alsidige musikrepertoire består hovedsageligt af elektropop med mørkere undertoner, og hendes seneste udspil “Boys Will Be Boys” er et klassisk eksempel på hendes karakteristiske stil.
Det kun 19-årige verdensbarn bülow er vokset op i 5 forskellige lande: Canada, Tyskland, Storbritannien, USA og Holland – og hun trækker på sine mange nationaliteter i musikken. “Boys Will Be Boys” er første udspil fra bülows kommende EP, der skulle udkommer den 4. oktober. bülow siger selv om sangen:
– Den er ironisk. Et ‘fuck dig’ til gamle ordsprog, som forstærker negativt bullshit.
Sangen er præget af bülows luftige vokal og en kynisme: “I’m going all white to your funeral. If you think I’m gonna cry, you’re delusional” – en tone, der går igen i andre af hendes numre – for eksempel hendes største hit “Not A Love Song”. Med insisterende og staccato beats bliver tracket en dansabel oplevelse, som vi glæder os til at opleve senere i dag på Reeperbahn Festival.
Lyt til “Boys Will Be Boys” herunder: