30 sep Berhanas “I Been” er kuren mod dine efterårs-blues
Foto: Harry Israelson
Efter lang tids stilhed er Berhana igen aktuel med sprøde R&B tunes.
Tilbage i 2016 gjorde Berhana sin debut med en selvbetitlet R&B EP. Nu – tre år senere – varmer han op til sit næste projekt, debutalbummet HAN. De første to singler på albummet “Lucky Strike” og “Health Food” er sluppet – og nu er Berhana aktuel med et tredje udspil, nemlig nummeret “I Been”, hvor sydkoreanske Crush gør ham selskab.
“I Been” er et laid-back R&B track, som giver associationer til et lunt sommer-roadtrip med soltaget af og vinden i håret. Sangen berører på fængende vis temaer som åben kommunikation og at turde være sårbar i sit forhold – og med sommerlige beats og elektriske syntheffekter kurerer Berhana alle efterårs-blues.
Albummet HAN udkommer den 18. oktober. Du kan lytte til det lækre nummer “I Been” herunder: