04 sep Astrid S – Trust Issues

Foto: Janne Rugland
Label: Universal Music
Udgivelsesdato: Fredag den 30. august 2019

Den unge Astrid S er en del af en gruppe af Skandinaviske unge sangerinder, som virkelig er på vej frem. Med Zara Larsson og Tove Lo som frontkvinder på den amerikanske popscene, kom der den 30. august endelig et udspil fra norske Astrid S – og efter sin store succes med hits som “Emotion”, “Think Before I Talk” og “Hurts So Good” har der været høje forventninger til den unge sangerinde.

[rwp_box id=”0″]

Den fem-numre lange EP Trust Issues fra popsangerinden Astrid S, er en velproduceret, men lidt forudsigelig sag. Især fordi den kun består af to nye numre, som derfor komprimerer muligheden for at få noget nyt ud af udgivelsen. De tre tracks “Emotion”, “Someone New” og “The First One” har allerede været ude som singler i noget tid, hvilket skuffede mig en smule. Især da disse tre for mig, står som de stærkeste. Det er svært at pille ved det Ali Payami (The Weeknd, Taylor Swift m.fl.) produceret nummer “Emotion”, som simpelthen bare passer lige ind på radiorotationen – hvilket også har været tilfældet siden singlen blev udgivet tilbage i oktober sidste år. 

Første nummer på EP’en “Doing to me” starter rigtig godt ud. Astrid S’ vokal står egentlig alene, og ligger solidt i mixet, kun komplimenteret af tidens måske mest populære virkemiddel – vocoderen. Det skaber en fylde og bredde i nummeret, som et godt popnummer skal have – og som i den grad bliver opnået her.

Generelt passer alle fem sange godt ind under den klassiske popformel. Sangene er enten af den gode gamle pop/rock-opbygning, eller den nyere tendens med et build-up stykke, inden et breakdown starter omkvædet. Derudover så kredser alle teksterne også omkring den uudtømmelig brønd når det gælder sangskrivning, nemlig kærlighed. Dog skuffer titelnummeret “Trust Issues” her – sætningen “You and i we’re salt and pepper // different but we’re good together” føles meget ‘let købt’ og det bliver lidt for kliché. 

Dertil har det overstående stykke en lidt malplaceret autotune på vokalen, hvilket egentlig mest af alt giver mig en følelse af genreforvirring end noget andet. Og når man så også har et trapbeat under det hele, så står nummeret ud, som et forsøg på at skabe noget hiphop i et ellers særpræget popunivers.

Med det sagt så er i hvert fald fire ud af de fem numre på EP’en, nogle solide popsange og især “Emotion”, “Someone New” og “The First One” er numre som holder. “Someone New” bliver båret gennem omkvædende af en hårdslående synthbas, som sammen med hi-hatten skubber godt til sangen.  Og når man så lægger en god og let fordøjelig melodi oven i, så har man starten på en god popsang.

“The First One” åbner op for en mere alvorlig side af EP’en, som dog slutter hurtigt efter sangens slutning. Der bliver lagt ud med en dyster og enorm distortet lyd, af noget der lyder som enten en guitar eller en form for klokkespil. Samme stemning florerer i omkvædet, og fremhæves også i andet vers med linjen “Like daggers in my mind, yeah // They draw blood all night, yeah”. Der bliver bare taget lidt hårdere fat her, end på resten af EP’en.

Samlet set, er det for mig en lidt skuffende udgivelse. Helhedsindtrykket når ikke frem, hvilket til Astrid S’ forsvar, er meget svært på en EP med kun fem sange. Skuffelsen ligger dog især i manglen på nyt materiale. Et udspil der har ladet vente på sig, siden kæmpehittet “Emotion” har ligget og tiltrukket lyttere i snart et år, og som så kun bringer to nye sange ud af ærmet. Jeg havde hellere set, at hun havde ventet endnu længere, og så kommet med mere at vise frem.