fbpx

Sudan Archives’ musikvideo til “Confessions” er badass og smuk på samme tid

Foto: Nathan R. Smith  

Selvlært violinist, sanger, sangskriver og producer; Sudan Archives er lidt af et musisk multitalent. Også rent visuelt viser hun nu en stærk side på den nye musikvideo til “Confessions”.

“Confessions” udkom i sommer, og vil sandsynligvis være at finde på det kommende debutalbummet Athena, som Sudan Archives udgiver den 1. november. Hun skriver, spiller, og producerer selv, men på Athena har hun fået besøg af musikere og producere som Washed Out, Paul White (Danny Brown, Charli XCX), og Rodaidh McDonald (The xx, Sampha, Adele). Albummet er efterkommer til EP’erne Sudan Archives (2017) og Sink (2018).

Nu har hun delt en musikvideo til “Confessions”, og giver i slutningen af videoen en lille smagsprøve på endnu et nummer der er i vente, nemlig “Black Vivaldi Sonata”.

Læs også  Sam Eagle ude med ny single og EP-dato

Instruktøren bag videoen er Nathan R. Smith (DRAM, Joey Bada$$, 2 Chainz), og han har, sammen med Archives, skabt den halv-apokalyptiske video, hvor kvinderne styrer og Archives (i “Black Vivaldi Sonata”-delen) dominerer. Hun siger blandt andet selv, at den er et ‘kvideligt flip på klassiske rap-musikvideoer’.

Se videoen her: