fbpx

Halsey fejrer sin 25-års fødselsdag med den barndommelige single “clementine”

Foto: Aidan Cullen

Det er ikke længe siden, at Halsey slap singlen “Graveyard”, og hun er nu igen aktuel med andet udspil fra hendes kommende album Manic.

Halsey er kendt kloden rundt for sine fængende popmelodier, og hun kreerer mainstream popsange såvel som dystre og mørkt tonede tracks. Alligevel, var det en form for opgør, da Halsey tidligere på året udgav den punkede “Nightmare” – og mindede de uvidende om, at hun kunne synge andet end verdensomspændende popnumre for The Chainsmokers.

I går fejrede sangerinden sin 25-års fødselsdag og udgav i den forbindelse singlen “clementine”, som er tredje udspil fra hendes ventede album Manic – efter “Graveyard” og “Without Me”. “Clementine” er en minimalistisk melodi, en følsom og fintfølende oplevelse og er derudover – til de helt store Halsey fans’ glæde – proppet med påskeæg, i form af referencer til sangerindens ældre kreationer. I første vers lyder det for eksempel: “I’d like to tell you that my sky’s not blue, it’s violent rain”, hvilket kunne være en reference til både “Colors” og “Hurricane” fra hendes andet album hopeless fountain kingdom.

Musikvideoen, der fulgte med “clementine”, er enkel og barndommelig og portrætterer Halsey – eller Ashley – danse rundt i et akvarie i selskab med sin bror Sevian Frangipane. Se den her:

Tags:
Johanne Adelaide Nickelsen
Johannenickelsen@bandsoftomorrow.com