27 sep Chorus Grant om arbejdet med sit nye album: »Jeg er blevet meget mere åben overfor, hvor tingene flyder hen af sig selv«

Foto: Jacob Munkholm Madsen

Den alsidige musiker og sangskriver Chorus Grant er ude med sit første album i fem år – en plade som er kunstnerens mest personlige til dato, og som udfolder et nordisk-klingende lydunivers omkring, hvad han selv kalder ‘den sørgmodige dur’. Vi har taget en snak om hans musikalske rejse de seneste år og hvordan processen har været med det nye album ‘Vernacular Music’. 

For mange år siden starter fortællingen om Bands of Tomorrows beundrende øje til Kristian Finne aka Chorus Grant. Da jeg ringer til Kristian, er noget af det første han nævner sin hæderspris fra magasinet tilbage i 2012 til vores Awardshow, hvor han vandt Årets Alternative Act i kølvandet på debutalbummet And The Villa Nova. 

Diplomet, anerkendelsen og det solide skulderklap indrammede tiden, som Kristian husker som et afsæt til at lave sin egne ting – hvor hans musikalske kunnen og idéer var interessante og værd at lytte til. 

Her begyndte rejsen for alvor at tage fart, og Chorus Grant udgav bare to år efter den anmelderroste plade Space– men i de to år nåede der dog at ske meget mere på musikfronten. Kristian Finnes mødte nemlig Nikolaj Vonsild (When Saints Go Machine), og lige netop denne relation fik stor betydning for Kristians rejse med musikken helt frem til i dag. 

Et givende musikalsk samarbejde

Kristian og Nikolajs samarbejde som duoen Cancer startede egentlig som hyggeligt samvær, hvor fascinationen af hinandens forskellige musikalske og menneskelige udgangspunkter drev dem i studiet, hvilket i 2014 kulminerede i debut-EP’en Ragazzi. 

– Nogle gange møder man bare den rigtige på det rigtige tidspunkt, og der var virkelig plads til nye eventyr, da vi mødtes. Noget af det som sker, når man er sammen med sådan en person på en så givende og fin måde, det er, at man lærer at tage den anden persons syn på verden, kunst og musik med sig – lade det infiltrere ens system, i hvad man laver og hvordan ens egen musik lyder.

Igennem Kristians tilbageskuen til tiden med Cancer er det tydeligt at høre, hvor givende det projekt har været for hans efterfølgende musikalske udvikling. Den sprudlende og legende tilgang til musikken, som især blev dyrket på deres første EP, har hjulpet Kristian i sin proces med den nye Chorus Grant plade. 

– Jeg er blevet meget mere åben overfor, hvor tingene flyder hen af sig selv. Det er ligesom at smide en kop kaffe ud på et lærred, og se at det pludselig ligner regn når det glider ned. Der er selvfølgelig altid et eller andet som igangsætter det, så man tænker ’det er noget med det her’, men derefter at se, hvor det selv vil hen. Sådan husker jeg Ragazzi – den var ligeglad med, hvad den genremæssigt var, så det var en fin hjælp til at gøre lidt op med ens egne forestillinger om, hvem man var. 

Cancers alternative musikalske udtryk og altid dynamiske og overraskende kompositioner blev efter EP’en udforsket videre på det efterfølgende album Totem, som tog duoen til diverse spillesteder i både ind- og udland. Men efter udarbejdelsen af albummet var det klart for begge parter, at de var klar til kaste sig over deres egne projekter. Det betød at Chorus Grant nu er klar med sit første album efter fem år: Vernacular Music. 

At finde sin egen lyd 

Som opfølger til Space har Kristian skrevet og indspillet et album bestående af 12 sange, der bevæger sig mellem opløftende folk-elementer, rå, lufttætte lydsekvenser og storslåede, cinematiske hymner. Som en omfavnelse af både lyrikkens eftertænksomme temaer og den soniske sentimentalitet forklarer Kristian, at han har prøvet at finde frem til sin fortolkning af den nordiske lyd, som han kalder ‘den sørgmodige dur’. Refleksionen omkring netop dette udtryk udspringer af et særligt givende møde Kristian havde med Brendan Greaves fra pladeselskabet Paradise Of Bachelors i forbindelse med en rejse til USA.  

– Jeg har rejst en del i mit voksne liv – også med min musik. Og jeg er ret åben og glad for at tage kontakt, og har på den måde fået skabt nogle venskaber. Når jeg så har været ude forskellige steder, er jeg blevet opmærksom på og glad for den her sørgmodige dur, som jeg ikke selv har været bevidst om lå i min musik – men de mennesker jeg har mødt har kunne fortælle mig det. Når jeg skal beskrive min musik kommer jeg, i mangel på bedre, ofte til at nævne kunstnere som Beck med hans Sea Change plade og til tider også Kurt Vile: Nogle af de alternative mastodonter, som jeg synes leder tankerne det rigtige sted hen. Men ved særligt det her ene bekendtskab fik vi sammen en mulighed for, at sætte os og høre min musik, og så kunne han fortælle; ’det er sjovt at du selv ser det på den måde, fordi for mig er det meget uamerikansk og meget tydeligt skandinavisk og nordisk’. 

Det leder mig og Kristian over i en længere snak om, hvordan man egentlig definerer den nordiske eller skandinaviske lyd. Vi kommer forbi alt fra ABBA til Jan Johansson og hans ikoniske plade Jazz på svenska– men for Kristian er ‘den sørgmodige dur’ også noget, der stikker dybere end bare selve musikken. 

– Jeg synes, den sørgmodige dur også siger noget om, hvordan vi er som mennesker, måske egentlig mest i Danmark, men også i Norden. Altså hvordan vi er overfor hinanden, og hvad vores tankegang er – næsten som en slags folkesjæl. Jeg kan godt genkende det, når jeg hører det, og det er noget af det, som jeg har været oppe at køre over, når det har lykkedes i mine egne melodier og sange. Noget af det, der definerer den sørgmodige dur, er, at melodien altid tager et blåt, sørgmodigt, trist skridt på vej hjem. 

Det lille ‘fejltrin’ melodien tager på vej hjem, fortæller Kristian, også er genkendeligt i middelalderens visetradition og kammermusik; nogle kompositoriske elementer som han har kunne spejle sig i og udforsket på det nye album Vernacular Music.
En plade der er udviklet i en legende proces, hvor hverken genre, form eller andet har sat begrænsninger for lyduniverset – et univers hvor det særligt er spansk guitar, som skaber den røde tråd på albummet og giver nogle af de intime og nære øjeblikke man får som lytter. 

Det er også tydeligt, når jeg snakker med Kristian om udarbejdelsen af pladen, at hver en detalje har været vigtig, og at det i høj grad har handlet om at eksperimentere med forskellige lyde, udtryk og stemninger. 
Det er blandt andet elementer som blokfløjte-temaet i “Lives”, saven i “Chamber Two”, den cembalo-lydende guitar i “Ship On The Wall”, melodiøse cello i “Grass Snake”, sitrende vibrafon i “Eudamonia” eller psykedeliske afslutning i “Words Like Soon”, som gør de velkomponerede lydlandskaber så dynamiske. De meget forskelligartede dele bliver smukt vævet sammen, og der er en en konstant skiften mellem det minimalistiske og nære til mere storslåede lydsekvenser, som næsten har cinematiske kvaliteter. Nogle af de særlige lyde som man kan høre på albummet, er blandt andet opstået gennem flere af Kristians samarbejder – en cirkel af mennesker, der er blevet udvidet siden Space. 

– Den nye plade ’Vernacular Music’ har været en sjov plade at lave og meget anderledes end Space på den måde, at da jeg havde et antal sange færdige til det album, så mødtes jeg med mit band – som er Camilla Munck, Moog Johnson, Laurits Smedegaard og Tobias Lange – og i en cirkel i øvelokalet antydede jeg så at sangene er sådan her. Sådan blev den plade lavet i fællesskab med dem. 

Kristian fortsætter: 

– Hvorimod her, som også er kommet ud af et par år, med en ret intens måde at arbejde sammen i Cancer, hvor man hele tiden trak og gav snor til hinanden – blev jeg pludselig meget fastsat i tanken om præcis, hvad det var jeg ville. Når jeg kigger tilbage på processen, har jeg har været meget chef og ikke ville vige særlig meget fra hvad jeg ville – det var mig, der skulle bestemme. På den måde følte jeg mig fri til at tage kontakt til både Karen (red. Karen Duelund Guastavino), som spiller saxofon, fløjte og klarinet, Cæcilie Trier (red. CTM, Choir of Young Believers), som spiller cello og Niels (red. Niels Gröndahl) som spiller violin og sav. Jeg skulle ikke tage hensyn til nogen, og det syntes jeg var rigtig godt. 

Efter mange timer i studiet hvor Kristian har fundet frem til den helt rigtig lyd, udtryk og stemning, er han også parat til at komme ud med de nye sange både på danske såvel som udenlandske koncertscener. 

– Noget af det, som jeg gerne vil, er at udvide den lillebitte cirkel jeg har og som kender til min musik. 

Allerede i næste måned kan du opleve Chorus Grant live, når han rammer både Odense, Aalborg, Aarhus og København. Indtil da kan du streame det nye album Vernacular Music på Spotify nedenfor: