fbpx

Musikvideoen til Eden Samaras “Robots” skildrer ‘ghosting’, online dating og menneskelig kontakt

Foto: Amanda Julian

Genren er elektronisk pop. Det er tydeligt både på nummeret “Robots” fra debut-EP’en DAYS, og på den nye musikvideo dertil.

London-baserede Eden Samara (oprindeligt fra Toronto), har et tema i fokus på sin nye musikvideo til nummeret “Robots”. Visuelt og tematisk dokumenterer hun de ting online dating kan gøre ved kærlighed, og adresserer temaet ‘ghosting’. Det er ikke nødvendigvis til at få øje på ved første øjekast, men det giver mening når man ser dybere på det.

Videoen er lavet sammen med kunstner- og videograf Mavro, og viser skinnende, hvide mannequiner i forskellige scenarier; på skovtur, liggende ved vandet, i svømmehallen, i soveværelset(!) og på museum. Eden Samara ses også i videoen, selv klædt i hvidt, mens hun synger mannequinerne ind i øret, tager dem i hånden, og sidder side om side med dem.

Med nummeret sætter Samara spørgsmålstegn ved menneskelig kontakt og den tid vi bruger på det, kontra hvad online dating kan gøre ved kærligheden. Hun skildrer benægtelsen af at anerkende samtaler og ‘matches’ i virkelighedens situationer, gennem de bas-fyldte beats og sin lyse stemme.

Tags:
Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com