fbpx

Lowly deler gåsehudsfremkaldende livesession

Foto: Asbjørn Sand

Bandet skaber magiske lydlandskaber i ny livesession fra Brønshøj Vandtårn.

Den talentfulde kvintet Lowly har i de seneste år stormet frem i både ind- og udland med deres alternative og kompromisløse indiepop. Den tydelige nysgerrighed på musikkens mange nuancer kulminerede i april måned i et af årets muligvis bedste album – Hifalutin.
Her balancerer gruppen mellem det eksperimentelle og ørehængende, det komplicerede og umiddelbare, og gør i den grad op med nutidens konventioner om, hvordan pop skal lyde anno 2019.
Vi tog tidligere på året en snak med bandet om det nye album – som du kan læse her.

Hifalutin kan man blandt andet høre de tre ‘interludes’ “i”, “ii” og “iii” – som nu samles til én hypnotiserende, æstetisk helhedsoplevelse i en livesession fra oktober 2017, hvor bandet tilbragte en uge med at indspille musik i Brønshøj Vandtårn. Den 34 meter høje konstruktion har med en efterklang på hele 15 sekunder skabt de perfekte rammer til det sitrende og cinematiske øjeblik, som den musikalske hymne fremkalder. Nanna Schannongs rørende vokal og de klangfyldige synthesizers strømmer rundt i det store resonerende beton rum, og kryber ind under huden i en pirrende og sanselig oplevelse – se den stemningfyldte livesession her:

Du kan opleve Lowlys magiske liveoptrædender til efteråret i helholdvis DR Koncerthus den 7. november og Atlas den 8. november.

Tags:
Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com