fbpx

Producergeniet Vasco er ude med ny ørehængende single

Foto: Big Beat

Den anerkendte producer sprang i foråret ud med sit soloprojekt Vasco, som nu ser nye højder med singlen “Two Shots”.

I mange år har Nick Labajewska Madsen aka. Vasco spredt sin producer-magi i utallige samarbejder med prominente kunstnere som Soleima, MØ, Terror  Junior og  Baauer – men i marts måned udfoldede produceren sine talenter på solodebuten Tender Luven EP, som har en perlerække af gæsteoptrædende fra blandt andet Emil Goll (Scarlet Pleasure), Soleima, ANYA og Hugo Helmig.

Nu er han klar med opfølgeren i form af singlen “Two Shots” i samarbejde med den amerikanske sangerinde Nikki Vianna. Et nummer, der i bedste Vasco-stil, udvikler sig i en detaljerig og tilbagelænet produktion, med minimalistisk instrumentation og skæve elektroniske impulser, som strømmer gennem øregangen og skaber et utroligt dynamisk lydbillede.

Læs også  sir Was blander en masse af de gode genrer sammen på sin nye single "Spend A Lifetime"

Du kan høre det afdæmpede, catchy track her:

Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com