fbpx

PREMIERE: Favor guider dig til parforhold på forførende ny single

Foto: Dennis Morton

Danske Favor laver excentrisk alternativ pop med stof til eftertanke. På hans nye single “Wiki” viser han den bløde og mere melankolske side frem end tidligere set.

Favor er aliaset for sangskriver Jeppe Gade, som i dag er ude med den web-tragiske indiepop sang, “Wiki”. Efter udgivelsen af Favors debut-EP Lightweight for the Heavyhearted sidste år, har sangskriveren fundet frem til noget mere personligt i sin musik og særligt i sit tekstunivers. Lyden på nummeret leder tankerne hen på amerikanske Childish Gambino, og er mere tilbagelænet og melankolsk i forhold til Favors tidligere dansable og energiske numre. Noget nyt, som klæder kunsteren rigtig fint.

Læs også  Storslået og inderlig single fra Sandra Elsfort

Nummeret handler om ikke at ruske for meget op i fortiden hos det menneske du holder kært. Lade være med at gennemgå fortiden minut for minut, og finde frem til personens tidligere liv gennem billeder og relationer – men istedet prøve at være i stand til, at nyde at være med dem i nuet.

– Det er et af de numre, som jeg aldrig troede jeg ville skrive. Vi havde egentlig lukket EP’en med et andet nummer, og var i studiet for at mixe det, som skulle være den næste single. Pladeselskabet havde valgt, manager og hele holdet var bag den valgte single. Men så er der en, der spiller nogle akkorder i en pause imens vi sidder og mixer. En anden spiller et beat, og jeg tror egentlig, at det er noget 90’er RnB. Det lød som noget, der kunne have været på et TLC album. Jeg leger med og så kommer teksten: “We could get it down, but you don’t know no“, fortæller Jeppe Gade.

Læs også  Har du også brug for en Baby Guide? Soéls nye single letter presset

Favor spiller en intim releasekoncert i forbindelse med udgivelsen af sin nye EP på DECO i København den 16. oktober. Indtil da kan du høre singlen her:

Tags: