20 sep One True Pairing – One True Pairing
Foto: Jenna Foxton
Label: Domino Recordings
Udgivelsesdato: Fredag den 20. september 2019
One True Pairings debutalbum af samme navn er en udtryksløs skuffelse, der forhåbentligt blot er den uerfarne start på et meget lovende soloprojekt.
[rwp_box id=”0″]
Hvis navnet One True Pairing ikke siger dig noget, er der ikke noget at sige til det. Musikprojektet er et nystartet soloarbejde af Tom Fleming, der er tidligere forsanger i det britiske succesband Wild Beasts, men nu altså står på egne ben med 11 nye numre. Forinden udgivelsen er tre singler blevet udgivet; “I’m Not Afraid”, “One True Pairing” og “Dawn at the Factory” er alle kommet henover sommeren, og ærligt talt, skulle Fleming nok have stoppet der.
De resterende numre på albummet er kedelige og intetsigende. De kredser om destruktion, ødelæggelse og krig og problemet her er virkelig, at teksterne drukner i det alternative neo-rockede lydunivers, der er blevet overgjort på alle parametre. Med titler som “Weapons”, “Blank Wall” og “Reaper of Souls” er det klart, hvor One True Pairing vil hen.
Samtidig føles det som om Tom Fleming holder tilbage når han synger, og det er en kæmpe skam. Hans dybe og sørgmodige stemme er en ganske fornuftig dimension, men desværre udebliver albummets afsluttende forløsning. Man venter konstant på det øjeblik, hvor Fleming river trøjen af og brager igennem for fulde lunger som en Johan Olsen i sin unge dage.
Det er værd at nævne, at de tre singler netop fungerer, fordi der er skruet ned for synthezisere og de elektroniske special-effects, og i stedet lagt mere vægt på solid guitar og trommer, som virkelig hører rocken til. Her har One True Pairing ramt en ganske udmærket blanding af rockens grundlæggende elementer og den mere moderne brug af elektronisk lyd.
Modsat er et nummer som “Elite Companion” fuldstændig spækket med elektroniske koklokker og diverse andre musikgadgets fra syntheziser-universet og det er på grænsen til, hvad ens ører kan holde til.
Helt afskrevet er One True Pairing dog ikke. For selvom Fleming ikke imponerer med sine tekster, bliver han båret af sin dybe, underspillede lyd, og alt i alt er debuten godkendt og ganske lovende. Hold øje med Tom Fleming, der naturligvis har brug for tid til, at vænne sig til at være alene og eksperimentere med sin egen lyd. Det er sjældent, at det første skud er det bedste.
