fbpx

Lydmor slipper ny syret single og musikvideo med vigtigt budskab

Foto: Anine Petra

Den feministisk anlagte og elektronisk baserede sangerinde og producer Lydmor udgiver ny single, der rummer underspillet aggressivitet såvel som kreativitet.

“LSD Heart” er titlen på Lydmors nye single, der som altid rummer et hårdtslående elektronisk og syret beat, men nu tilsat krybende vocoder-harmonier og et budskab der er ligeså hårdtslående, men ikke mindst, meget vigtigt – en kritik af patriarkatet og samtidig en hyldest til den nye generation, der hylder kærlighed og diversitet. Således indeholder tracket et underspillet vers med et tilbagelænet beat, som eksploderer i et aggressivt omkvæd, som minder om noget Billie Eilish kunne have fundet på. Med pitchede korstemmer, understøttet af Lydmors autotunede vokal, skabes der et dysterst univers og en Sci-Fi agtig atmosfære, som Lydmor er vant til at stå inde for og som vi glæder os til at høre mere til i fremtiden.

Se den sigende og dramatiske musikvideo, hvor Lydmor agerer kvindefortaler her:

Tags: