fbpx

Det så vi anden dag på Reeperbahn Festival 2019

Foto: Georgia // Lisa Meinen

Vi er endnu engang taget et smut til Hamborg for at snuse rundt i den internationale musikscene. Her er, hvad vi oplevede anden dag på Reeperbahn Festival.

Også i dag lagde vi ud med canadiske Neon Dreams, som i modsætning til ved gårsdagens akustiske koncert denne gang havde hevet trommesættet med og kridtet danseskoene. De gode popmelodier stod stadig skarpt og hang ved på gåturen videre, men lidt ærgerligt var det, at duoen ikke havde hele deres band med sig på scenen, for det havde nok spillet det eftermiddagstrætte publikum endnu mere op.

Efter et oplæg om feminisme med blandt andet den britiske sangerinde Kate Nash og den kontroversielle performance artist Laurin Barri Holstein, drog vi mod det koreanske indierock-act Say Sue Me, som i den grad beviste, at Korea har andet at byde på en blot K-pop. 

Say Sue Me spillede en kort udendørs koncert på 30 minutter, hvilket var lidt en skam, da publikum så ud til at hige efter mere af deres charmerende shoegaze fra Sydkorea. Fra det første nummer “But I Like You” viste bandet, hvor exceptionelt gode de er til at skrive simpel men effektiv musik, og med deres sans for catchy melodier og underholdende tekstbidder løftede de humøret hos alle, der stod og lyttede med. Under koncerten fik vi sange fra deres prisvindende album Where We Were Together, men var også heldige at få en smagsprøve af nyt musik, da bandet spillede den netop udgivne sang “Your Book”. Say Sue Me spillede sig ind i hjerterne på alle, der lyttede, og fyldte torsdag eftermiddag på Reeperbahn Festival med gode vibes.

Vores første koncert med en dansk repræsentant blev med den spirende R&B-sangerinde Josephin Bovién, der optrådte i forbindelse med et netværksarrangement. Det var en lille scene, hun var blevet tildelt, men det klædte faktisk stemningen, at den blev det mere intim, og Boviéns ydmyge statur matchede den tilbagelænede og smørbløde vellyd, hun og hendes fire mand/kvinde høje band. Der var forhåbentligt flere end os i det branchepakkede crowd, der faldt for hendes talent.

Herefter bevægede vi os over mod bülow, som spillede på det propfyldte venue Häkken. Vi fik lige nøjagtig mast os ind blandt det tætpakkede publikum, som bülow allerede havde varmet godt op. Der var en festlig stemning blandt de fremmødtes store aldersdiversitet, og bülow beviste sammen med sit band, at hun kan sætte gang i et dansegulv. Den multinationale sangerinde var svær at se bag håret og sin kasket, men hun var energisk på scenen, og hendes stemme nåede langt ud til de mange mennesker, der var mødt op. 

Efter Bulöws vilde klubshow, drog vi mod Molotows Skybar for at finde britiske Alfie Templeman. Han charmerede publikum mellem hvert nummer med sine nervøse grin, små indskydelser og ydmyghed. Dette gjorde hans optræden yderst personlig, og det kunne næsten føles som om, at man var inviteret ind på hans teenageværelse til en øver. Publikum fik sig da lidt af et chok, da han gjorde opmærksom på sin unge aldrig (han blot er 16 år). Han har ikke den stærkeste stemme, men det fungerer alligevel med hans dygtige guitarspil og indlevelse i numrene.  

Med Celeste og hendes inderlighed placeret på det intime Imperial Theater længere nede af gaden, var rammerne for en rørende og kuldegysningsfremkaldende koncert lagt, og det skulle da også vise sig at blive aftenens helt store højdepunkt. Midt under koncerten tikkede der en notifikation ind på Reeperbahn-appen om, at dørene til koncerten nu var lukkede, hvilket kun bekræftede vores teori om, at koncerten med den Anchor-nominerede artist, ville blive en eftertragtet én af slagsen. Koncertoplevelsen var helt igennem magisk, og nu er vi kun endnu mere spændte på, om hun mon løber med sejren til dette års Anchor Award. 

Sidst men ikke mindst nåede vi lige akkurat forbi Georgia, som vi også tidligere har vist stor begejstring for. Her nåede vi heldigvis at høre vores absolut favoritnumre fra den britiske elektropop/house artist (“Started Out” og “About Work The Dancefloor”), og endnu engang beviste hun, hvilket helt sindssygt overskud hun besidder med sine to trommestikker i hænderne og en mikrofon foran sig. Efter at være blevet blæst omkuld af Georgias energi bevægede vi os hjemad med et væld af gode koncertoplevelser i bagagen. 

Vi glæder os til at se, hvad dagen i dag byder på.