13 sep Sam Fender – Hypersonic Missiles
Foto: Universal Music Group
Label: Polydor Records/Universal Music
Udgivelsesdato: Fredag den 13. september
Sam Fenders debutalbum består primært af tidligere udgivet materiale, men er samtidig et solidtbevis på hans lyriske evner og mod.
[rwp_box id=”0″]
Den britiske singer/songwriter-scene er af en størrelse, der ikke er til at spøge med, men der er alligevel forbløffende langt imellem sange, der er mere personlige end upersonlige og halvfabrikerede kærlighedserklæringer. Sam Fender er på alle måder en undtagelse.
I modsætning til en bred vifte af sine kolleger er det ikke slidte klichéer om knuste forhold, gamle flammer og fremtidig kærlighed, der står i højsædet. I stedet kommer Fender både ind på frustrationerne ved at vokse op og være ung i en lille by på “Leave Fast”, tabuet omkring det høje antal af mandlige selvmord på “Dead Boys” samt sociale mediers kvælende omfavnelse og den moderne krænkelseskultur på “White Privilege”.
Fender er altså ikke bange for at skrive om de tungere emner her i livet, men det er præcis også denne vilje til at observere og stille spørgsmålstegn ved samfundet og vores liv, der får én til at lytte efter og gør sangene så meningsfulde og nærværende.
Musikalsk er Sam Fender blevet kaldt en ny generations Bruce Springsteen og allerede på pladens eminente åbningsnummer, “Hypersonic Missiles”, med sin flænsende saxofonsolo, og igen på en af mine personlige favoritter, “You’re Not the Only One”, står det klart, hvordan netop tankerne om en britisk Springsteen er opstået. En ung, rocket og ambitiøs dreng fra arbejderklassen kun bevæbnet med en guitar, sin stemme og en evne til at observere, sætte ord på og stille spørgsmålstegn ved problematikker rundt om i både lokalmiljøet og på den internationale scene.
Hypersonic Missiles formår dog ikke helt at snige sig uden om singer/songwriternes evige klichéfælde, men falder i med hovedet først på “Call Me Lover”, der lige så vel kunne være skrevet af en hvilken som helst anden charmerende og guitarbærende brite. Det er heldigvis kun den eneste gang, at det går så galt, og det kan eventuelt skyldes et pres fra folkene bag ham. Sådan er det nu en gang at skrive kontrakt med et stort pladeselskab.
7 af pladens 13 numre har tidligere været udgivet som enten singler eller som en del af 2018 EP’en, Dead Boys. Det betyder at man, hvis man har fulgt med i Fenders karriere, allerede kender majoriteten af pladens sange. Derved kommer Hypersonic Missiles til at minde om et opsamlingsalbum, hvor der er strøet nogle nye sange ind imellem.
Er man ikke bekendt med Fenders bagkatalog, så er debutalbummet til gengæld et storslået møde med en af Englands største upcomingstjerner. Og selv hvis man skulle kende materialet på forhånd, så er det stadig et usædvanlig glædeligt gensyn.
