fbpx

FORPREMIERE: Saint fremfører deres perfektionerede blanding af rap og R&B på singlen “Wonder”

Foto: Anna Kabana

Urban-duoen Saint lyder kraftfulde og internationale på deres nye single “Wonder”.

Som en del af det opblomstrende musik-kollektiv Golden Lake, har Saint komponeret et gennemført tungt club-hit med den nye single “Wonder”. Gruppen består af produceren Hans Zamroud og rapper/sanger Carllo Yeboah, som i deres musik finder inspiration i moderne genrer som trap, hiphop og R&B. Selvom Saint stadig er et nyt navn, har de dog på kort tid formået at skabe deres eget unikke og urbane udtryk, som besidder en storslået international nerve og intensitet.

Dette er alt sammen til stede på “Wonder”, med dens pompøse produktion og stilede vokallevering. Teksten omhandler en drengs mislykkede forsøg på at få opmærksomhed fra en bestemt pige. Dette ændrer sig dog den dag drengen bliver berømt, og det nu er ham selv, der bliver den eftertragtede.

Den officielle udgivelse af singlen er i morgen, men allerede i dag kan du helt eksklusivt lytte til “Wonder” herunder:

Tags: