fbpx

Maddee berører jazzet R&B på den nye single”Dry”

Foto: Avery Steel

“Dry” er et lækkert loungy nummer, der rummer R&B, soul og jazz. Og unge Maddees inderlige stemme er prikken over i’et på det nye nummer.

Den 21-årige Toronto-baserede Maddees stemme synes meget moden på trods af hendes unge alder. Hendes musik kategoriseres normalt som elektronisk soul, men på den nye ulmende single “Dry”, rammes man også af et jazzet strejf, med blæsere og rolig percussion ledt af co-produceren Gray Rowan.
I hælene på “Clouds”, er “Dry” andet udspil fra den kommende EP Red Mind. Om nummeret siger Maddee selv:

– Den handler om at prøve at flygte fra følelsen af ensomhed, men opdage at det måske er bedre at konfrontere det head-on.(…) Den handler også om at opdage min værdi i et forhold, og hvad jeg i sidste ende er værd og villig til at give.  

Red Mind udkommer den 17. oktober.

Tags:
Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com