fbpx

Svenske Late Verlane er klar med en smuk, nostalgisk single

Foto: Albert Hildebrand

Den svenske musiker Late Verlane, som vi tidligere har rost for sin performance på SPOT Festival, derudover har gæstet både Heartland Festival og Karussel, er nu ude med ny drømmende single “Poolside”. 

Et gennemgående klaverspil blandet med Late Verlanes androgyne og yderst charmerende stemme på den nye single “Poolside”, gør dette nummer til alt, hvad vi havde ventet af den unge svensker. Manden bag hedder Viktor Persson og er for nyligt dimitteret fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i København, hvor han også er bosat.

Musikeren leger med sine helt egne lyde blandet med nostalgiske 70’er toner, som gør dette til en lille perle af et nummer. Lyden er lettere melankolsk og utrolig medrivende – bakket op af Late Verlanes fine og eftertænksomme tekstunivers.

Vi håber snart at høre mere fra ham, indtil da kan du lytte til “Poolside”:

Tags: