fbpx

Foals fylder rummet med rockede toner

Foto: Anne Hedegaard

Der er noget, der vil ud, og som er på spil i Foals’ nye nummer “The Runner”, der kommer i kølvandet på singlen “Black Bull” og albummet ‘Part 1 Everything Not Saved Will Be Lost.

Man kender dem måske mest for det store hit “My Number”, men nu er Foals altså klar med singlen “The Runner”, som udkom den 5. september.

Sprængfyldt med energi, skæve guitar-lyde og bastoner fyldestgjort af forsanger Yannis Philippakis’ betagende vokal, bliver man taget med på en indierocket rejse. Om singlen udtaler Yannis Philippakis:

– Det er et kald til at finde en form for formål og en vedholdenhed imod alle odds og med problemerne som man kan finde inde i en selv eller udenfor os selv.

“The Runner” er en tand blødere end den mørke og markant rockede sang “Black Bull”, som bandet udgav for kort tid siden. Begge sange bliver en del af det kommende album Everything Not Saved Will Be Lost – Part 2, som er opfølgeren til det foregående udspil. Dette kan vi glæde os til indtil den 18. oktober, når pladen rammer gaden.

Hør singlen her:

Tags:
Björk Brandt Aabling
bjorkaabling@bandsoftomorrow.com