fbpx

girl in red er tilbage med ny grungy single før EP udgivelse på fredag

Foto: Jonathan Vivaas Kise

“bad idea!” er navnet på den nyeste single fra norske girl in red.

På fredag den 6. september udkommer den længeventede opfølgende EP Chapter 2 fra girl in red, som samles med første EP på fællesudgivelsen beginnings, men allerede nu kan man få endnu en forsmag, på hvad der er i vente. Singlen “bad idea!” er det nyeste udspil, og viser en mere rå og grungy side af den 19-årige Marie Ulven, som står bag girl in red.

Emner som seksualitet og mentalt helbred er centrale i girl in reds tekster og musik, og “bad idea!” er ingen undtagelse. På singlen synger hun om, hvordan ens hjerne og hjerte ikke altid arbejder sammen i kærlighed. Dette er specielt tydeligt at høre i sangens catchy omkvæd, hvor hendes indre kamp mellem fornuft og følelser er i gang: “It was a bad idea, calling you up – was such a bad idea, i’m totally fucked”.

Det lyder som om, at vi kan forvente en skudsikker udgivelse fra den energiske nordmand på fredag, men hvis man ikke kan vente helt indtil da, kan man med fordel læse vores interview med hende her.

Rock med til “bad idea!” herunder:

Tags:
Anders Pedholt Toftgaard-Hansen
Anderstoftgaard@bandsoftomorrow.com