28 aug Nordiske Hits // Uge 35
Foto: Teenager Forever // Teenager Forever
Så er der igen nye toner fra den nordiske front, og vi har denne gang opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her, og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.
Teenager Forever – „Click Away“
Vores Ugens Upcoming, Teenager Forever, laver 90’er nostalgisk plastikpop influeret af alle fra Britney Spears til danske AQUA. Duoen har udgivet i alt 4 singler det sidste halve år, som alle sammen cirkulerer omkring teknologibesættelse, materialisme og alt det, der er „#fake“. Deres seneste udspil „Click Away“ mixer på bedste vis generation Z’s internetafhængighed med lyserød tyggegummipop til en futuristisk drink, som vi med glæde hælder i os.
Anna Ternheim – „You Belong With Me“
Svenske Anna Ternheims havde en del albums i bagagen, før hun sidste år besluttede sig for at starte på en frisk. Resultatet af hendes nye start blev numrene: „You Belong With Me“ og „This Is The One“. Hendes nyeste sang „You Belong With Me“ skaber umiddelbart associationer til en tætgroet skov indhyllet i tåge et sted langt oppe i bjergene i Sverige. Singlen er, samtidig med at det er et unikt folkpop nummer, en dansabel og atmosfærisk oplevelse.
HAYES, Nico & Vinz – „Where I Belong“
De fleste kender nok Thomas Hayes og hans rolle som skolens badboy William i serien Skam. Hvad de færre til gengæld ved er, at Hayes lagde skuespillerkarrieren og sin rolle i Skam til side for et nyt image og en ny karriere – denne gang indenfor musikkens verden. I „Where I Belong“, som Hayes selv har skrevet og produceret, bliver nordmanden akkompagneret af hitmagerne Nico & Vinz på det lovende popnummer. Vi glæder os til at høre mere fra HAYES.
Ellers tilføjet:
Madden, Bjørnskov – „So Happy“
Tessa – „Okay“
Aura Dione – „Sunshine“
KIN – „Drift“
Karl William, Danni Toma – „Fra Eller Til“
Lucy Love – „Sumwair“
The Brotherhood of Sonic Love – „Obsessed“
Louien – „Heart and Mind Alike“
Spira – „Helt Propell“
Calby – „The Everyday Bit“
Moon Panda – „On The Attack“
Gabrielle – „Tenker på deg“
Emelie Hollow – „Hear It Out Loud“
First Aid Kit – „Strange Beauty“
Bette – „Hører Dem Ikke“
Awinbeh – „New!“
Ida Red – „Home“
Jakob Ogawa -„You And I“
Virgin Miri – „Boy Story“
Blitzkrig – „Vilde Hjerter“
JØRCK – „Heat“
Chorus Grant – „No Word for the Word“
Følg playlisten her: