31 aug Lana Del Rey – Norman Fucking Rockwell!
Foto: Pamela Cochrane
Label: Polydor / Interscope
Udgivelsesdato: Fredag den 30. august 2019
Det nye album fra dronningen af melankoli og 50′-60′-70’er nostalgiske toner er landet, og vi kan ikke få armene ned. ‘Norman Fucking Rockwell!’ er indbegrebet af Lana Del Rey-isme – dog mere håbefuldt, end hvad man kan forvente fra det sortsynede ikon.
[rwp_box id=”0″]
Norman Rockwell var en kunstner, der i 60’erne illustrerede amerikansk kultur. Nu er det også navnet på et album, og det er længe ventet, især fordi Lana tidligere har udgivet det ene album efter det andet. Denne gang gik der lidt længere tid fra forgængeren til det nye album, og der er virkelig blevet teaset siden Lana Del Rey udgav “Mariners Apartment Coplex” og “Venice Bitch” for snart et år siden. Efterfølgende er vi blevet budt hele seks singler, blandt andet coveret af punkbandet Sublimes “Doin’ Time” fra 1996 og senest “Fuck it I love you”, og “The greatest”. De sporadisk-releasede singler og en grandios Tinderbox-koncert har gjort ventetiden udholdelig, og albummet er selvsamme ventetid værd.
Lana Del Rey er kendt for sin glamourøse melankoli, der fik en lille dæmper på albummet Lust For Life (2017), blandt andet med nummeret “When The World Was at War We Kept Dancing” – en reminder i Trumps begyndende præsidenttid, om at holde hovedet højt. Og tonen er stadig mere håbefuld end på divaens første albums. Selvfølgelig er der stadig melankoli at finde på Norman Fucking Rockwell!, især på numrene “Love song”, “How to dissapear” og den apokalyptiske “The greatest” – det er jo Lana Del Rey. Men der er nyudklækket livsgnist at finde, for eksempel på nummeret med den uendelige titel: “Hope is a dangerous thing for a woman like me to have – but I have it”. Dét, der altid kendetegner et Lana Del Rey-nummer, er det stemningsfulde aspekt – om det så er bedrøvet eller håbefuldt.
Til tider er Del Reys vokal forudsigelig, men man får alligevel aldrig nok, da der stadig er overraskelser at finde i hendes generøse stemme. NFR! (Norman Fucking Rockwell), byder udover den flamboyante vokal på et væld af romantisk piano, strygere, reverb og drømmende guitarstykker.
Lana Del Reys første albums var meget præget af nostalgi og drømmen om en anden tid. Det gælder stadig den overordnede lyd på det nye album, men med tekster der refererer til nutiden (når hun blandt andet nævner iPad, livestream, notepad), og politiske statements, byder NFR! på noget nyt.
Det politiske var også at finde på singlen “Looking For America” (der ikke nåede med på albummet), som hun skrev i kølvandet på skyderierne i Ohio og Texas. I singlen hylder hun alt det, hun elsker ved USA, alt imens hun drømmer om forandring:
– I’m still looking for my own version of America. One without the gun, where the flag can freely fly. No bombs in the sky, only fireworks (when you and I collide, it’s just a dream I had in mind.)
Her giver Lana Del Rey en politisk fuckfinger til den regerende magt, ligesom hun gjorde på Lust For Life, hvor “God Bless America – And All the Beautiful Women In It” var en hyldest til alle kvinder i USA, der på daværende tidspunkt stod midt i en ‘grab them by the pussy-periode’. Noget, de to albums dog ikke har tilfælles, er, at der på NFR! ikke er en eneste gæst. På det forudgående album fandt man blandt andet A$AP Rocky, The Weeknd og Sean Ono Lennon, men her er hun vokalmæssigt alene hele vejen igennem.
Med et nyt Lana Del Rey album følger der naturligvis en cinematisk albumtrailer og en række smukke musikvideoer. Med den retro-futuristiske “Doin’ Time”, americana-inspirerede “Mariners Apartment Complex” og den teatralske sammenfletning af “Fuck it I love you” og “The greatest”, er Lana Del Rey-pakken komplet.
Alt i alt: Norman Fucking Rockwell! kører dig igennem en maskine af storladne ballader, politiske manifester, tidskapsler og monumentale orkestreringer. Og dermed beholder Lana Del Rey sin plads i retropop-tronen.
Lana Del Rey står i øvrigt også bag titel-tracket til den biografaktuelle gyser Scary Stories To Tell in the Dark. Nummeret “Season of the Witch”, som er et cover af Donovans sang fra 1966, er bestemt også værd at give et lyt, for at få et ekstra Lana-fix.
