08 aug Karl William – Smukfest 2019

Foto: Morten Nordstrøm//Sony Music
Scene: Stjernescenen
Tidspunkt: Torsdag den 8. august kl. 15.45

Fyren med den karakteriske, nasale vokal har fanget manges hjerter med sine beretninger om besværlig kærlighed og håbet om, at det hele nok skal gå alligevel. I dag var det som om, at håbet var lidt påtaget.

Karl William er efterhånden et veletableret navn på den danske popscene. Han fik for alvor vind i sejlene i 2015-16, da han modtog henholdsvis P3’s talentpris og Årets Nye Navn, hvor hittet “Blind Igen” havde en fast plads på radiokanalernes rotationslister. Siden da er det meste, man har hørt fra ham, at han har udgivet albummet Livet, Faldet & Alt Det Andet, der fik en halvlunken modtagelse, og så har man kunne blive mindet om den charmerende, rødhårede fyr, da han dukkede op i flimmerkassen på TV2’s “Toppen af Poppen”. Om det er et sted man havner, når karrieren peaker eller er dalende er der generelt delte meninger om. Men jeg ved, at den smågenerte dreng fra Århus er pissedygtig, og forventningerne var ikke lave, men heller ikke tårnhøje, da han her til eftermiddag indtog Stjernescenen på Skanderborg.

Solen var brudt frem efter en af dagens første skybrud, hvor hovedpersonen trådte glad og kæk ud, mens han iklædt solbriller demonstrede nogle små fjollede dansetrin. Der blev lagt ud med “Forfra”, hvor Karl William fik demonstreret, at vokalen stadig var skarp med falset-overlægninger i omkvædet og fællesklap. Så var vi ligesom i gang.

Det blev efterfulgt af “Forstenet”, hvor William måske skejede lidt for meget ud i vokalen, for den nasale lyd, der ellers er hans vartegn, lød næsten fjollet. Det gav noget af en skævvridning, da man kiggede på det gravalvorlige band, der alle stod koncentrerede i baggrunden med solbriller på, og desværre gav et overordnet mekanisk indtryk gennem det meste af koncerten.

Til gengæld fik Karl William vist sit værd på “Lidt Ad Gangen”, hvor der var dømt melodisk forkælelse for øregangene, mens sangeren igen gik i gang med de små salsa-dansetrin og charmerede sig ind på publikum – især hoben af piger på forreste række. Mens Karl William stod og stjal pigehjerter, var det dog som om, at lydbilledet var en smule ude af balance, og stortrommen og bassen havde så meget volume, at man nogle gange kunne være i tvivl, om lyden var indstillet til en dansk popmusiker eller en technofest.

Den sidste halvdel af koncerten måtte desværre siges at være en slatten affære. Karl William fyldte hullerne mellem numrene ud med ligegyldig smalltalk og en halvhjertet kommentar om at leve i nuet, mens han hele tiden sagde, at vi lige skulle lidt længere ned i gear. Og det kom vi. Desværre så meget, at man på “Faldet” skulle kæmpe lidt for at holde gejsten oppe og øjnene åbne. Men publikum var trods den lange kavalkade af blåtonet pop stadig i højt humør og tog glædeligt imod gennembrudshittet “Blind Igen”. Her fik bandet omme bagved endelig lidt kunstnerisk frihed i spil, som i den grad klædte det noget homogene lydbillede, vi havde lyttet til på de sidste 40 minutter. Til slut blev der trukket mange point i land på “Alt Er Fint”, hvor der var henholdsvis ivrig viften frem og tilbage med armene fra Karl William, og på det populære hit “Om Igen” begyndte regnen at drysse nedover Stjernescenen på det allersidste omkvæd, drengene nåede at spille for os. Dog med en ubalance i lyden igen, så mange af de fine detaljer simpelthen druknede i bas og stortromme.

Så var det en dårlig koncert? Nej, bestemt ikke, men Karl og band trådte “bare” op, spillede og gik. Og så heller ikke så meget mere end det. Lyden var, foruden små ubalancer, god, men energien var vist blevet taget med regnen.