09 aug Hazlett: Kan du ikke bare kalde mig middelmådig?

Foto: Kel Ang

Vi har mødt den australske singer-songwriter Hazlett til en snak om hans igangværende EP-trilogiprojekt – og om forventninger, ikke at hvile på laurbærrene og at finde det smukke i banale. Og selvfølgelig også om hans helt nye single, “Suncats”.

“Sad boy acoustic music”. Eller “Kings of Leon på sovepiller”. Sådan forsøger australske Hazlett sig, da jeg beder ham om at beskrive sin musik.

– Jeg har det lidt svært med alt det der. Min publisher plejede at introducere mig for folk som ”Det her er Hazlett, han er en fantastisk singer-songwriter.” Og så spurgte jeg, om han ikke bare kunne introducere mig som middelmådig? Så ligger barren lidt lavere.

Han joker, men jeg er heller ikke i tvivl om, at der faktisk også er lidt sandhed bag. For man kan jo hurtigt skuffe, hvis forventningerne – både ens egne og omverdenens – er tårnhøje. Og der er ingen tvivl om, at manden har høje forventninger til sig selv – og nok også er lidt af en perfektionist. Men det handler også om, at hvis man pludselig synes, man er virkelig god, så er der jo en risiko for, at man holder op med at udfordre og udvikle sig.

Australieren er faktisk stoppet med at lave musik flere gange – blandt andet da det band, han først spillede i, gik i opløsning. Han har uddannet sig til grafisk designer og blev på et tidspunkt ’rigtig voksen’ og fik et job i et reklamebureau. Og selvom man normalt hører, at forældre taler for den slags, et ’rigtigt’ job, så var det faktisk hans mor, som fik ham overbevist om, at det jo ikke var det rigtige for ham.

– Hun fik mig til at indse, at jeg ikke var rigtig glad. Jeg elsker musik, og jeg elsker at skrive. Det der med at stå på scenen foran en masse mennesker er angstprovokerende, men det er noget, jeg arbejder på, siger han med et smil og fortsætter bag fuldskægget: Hvis jeg ikke havde så meget hår, ville folk kunne se, hvor meget jeg rødmer mellem numrene.

En, to, tre

Hazlett er fra Brisbane på den australske østkyst, men meget af musikken tager faktisk form i Stockholm, hvor han bruger en stor del af året. »Jeg prøver at få sommeren med begge steder,« griner han.

– Da jeg for alvor gik i gang med det her musikprojekt og smed en video på Youtube, blev jeg kontaktet af en svensk publisher, som jeg tidligere har arbejdet sammen med. Jeg fik næsten skældud, fordi jeg ikke havde fortalt ham, at jeg kunne synge.

Og så blev Hazlett hevet til Sverige, hvor han egentlig skulle skrive sange sammen med en masse forskellige sangskrivere, men det ændrede sig, da han mødte sangskriveren og produceren Freddy Alexander. ‘Musikalske soulmates’ er nok det, der bedst kan opsummere den måde, Hazlett beskriver deres samarbejde på, og derfor er det meste af musikken skrevet sammen med Freddy.

Det er blevet til en EP-trilogi, hvoraf den første, Honey, Where Is My Home, er udkommet, og nummer to forventes at være ude senere i 2019.

– Sangene er skrevet over ret lang tid, og det gav bare mest mening at udgive dem som EP’er i stedet for et album. Forhåbentlig når man heller ikke at miste folks opmærksomhed med en udgivelse, der kun varer 25 minutter. Det er jo nærmest kun Game of Thrones, som kan holde folks fokus i mere end en time nu til dags, griner han.

Det overordnede tema for de tre udgivelser er den proces, man går igennem efter et breakup, men i de enkelte numre er det ofte noget helt banalt og hverdagsagtigt, som sangskriveren finder poesi og skønhed i.

Solkatte

Honey, Where Is My Home (2017) består af seks numre med relativt simpel instrumentering, men på næste EP udvides lydbilledet, og på den tredje er der fuldt band på.

– Jeg tænker meget visuelt, så jeg kan godt lide den her idé om, at der bygges op mod et klimaks – det er også sådan, jeg gerne vil spille det live. På den sidste sang på EP’en (Honey, Where Is My Home, red.), ”Couldn’t Be Done”, kommer der elektroniske drumpads på til sidst, og det er tænkt som en overbygning til EP nummer to, hvor der er mange flere elektroniske elementer, fortæller Hazlett.

Singlerne ”First World Problems” (2018) og ”Fireworks” (2019) giver en idé om, hvad man kan forvente sig af lydlandskabet på den kommende EP, og nu er Hazlett så klar med endnu et track.

»Den næste single hedder ”Suncats,« siger han og fortsætter, da han ser mit spørgende blik.

– Jeg lå på gulvet i studiet en dag, i sådan lidt mærkeligt humør, og var ved at stemme min guitar. Solen reflekterede fra den og dansede henover væggen. Freddy spurgte, hvad man kalder det på engelsk, og så måtte jeg jo svare, at der ikke findes et ord for det. Han fortalte, at det hedder ”solkatter” på svensk, hvilket kan oversættes direkte til ”suncats”. Det ord fik bare noget til at klikke i mig. Hvordan det tager noget virkelig simpelt og ubemærkelsesværdigt og gør det så poetisk. Det fik mig til at vågne op fra den her kliché-agtige post-breakup tilstand. Find skønhed i det mondæne og noget godt i det dårlige. Hvis man gør det, er der aldrig noget, der er spild af tid.” 

“Suncats” er på gaden i dag, den 9. august, og den anden EP i trilogien forventes som nævnt at udkomme senere på året.