FORPREMIERE: KIN udgiver singlen “Drift” sammen med lækker sommervideo

Pressefoto: Oliver Bohr

Den opkommende kunstner KIN hylder 90’erne i sin nye video til singlen “Drift.” KIN blander old school VHS-træk i den flotte video – alt imens han tager dig med på en stemningsfyldt, musikalsk poprejse.

KIN, også kendt som 24-årige Tristan Kuhn, udgiver singlen “Drift” med tilhørende sprudlende sommervideo. Det alternative popnummer gør med sine forvrængede tromme-samples, synthflader, basgange og et catchy omkvæd “Drift” til et godt bud på en ny sensommer banger.

Videoen med de glitchende VHS-træk indeholder rulleskøjter, dans og flotte farvestrålende klip, som gør at man sidder tilbage med et stort smil på læben og tankerne ledt hen på letsindige sommerdage.

KINs ønske med singlen er at forme en ny bølge af dansk musik, som han mener mangler på dansk grund, hvilket han håber at kunne starte med sin nye singleudgivelse.

“Drift” udkommer på streamingtjenesterne i morgen, men du kan heldigvis få styr på abstinenser lige her, hvor du ekstraordinært kan høre singlen:

Björk Brandt Aabling
bjorkaabling@bandsoftomorrow.com