Duoen GENTS forfører med drømmende synthpop på ny single

Foto: Dennis Morton

Den danske duo GENTS udgiver ny single “Human Connection, Pt. 2” der emmer af drømmende 80’er-lyd og countryvibes

Den danske duo GENTS, der er kendt for at lave blød synth-pop med et lækkert, glitrende 80’er-islæt udgiver ny single “Human Connection, Pt. 2”, som er optakt til deres nye album der udkommer den 11. oktober. Duoen, der lagde deres første EP på Spotify i 2015, har siden skabt et stort navn for dem selv. Du kender dem måske for sange som “Empty Shell”, “Young Again” eller “Love is tears” – numre der har floreret på radiokanalerne de seneste år.

Singlen er et drømmende trance-agtigt countrynummer med fløjsbløde toner såvel som skæve guitarriffs, der kombineres i en tilfredsstillende komposition. På trods af lyduniverset der ligger i de lettere luftlag har teksten nogle dybere meningsfyldte linjer – “I’ve got to choose the human connection” og “I’ve spend my whole life reaching for you”. Sidstnævnte der bliver nævnt om og om igen på omkvædet, som en slags beroligende hymne udført af Niels Fejrskovs rolige røst. Trackets udkommen er perfekt som optaktsnummer til weekenden – singlen er som skabt til en afslappende weekend eller som stemningsmusik til en middag med gode venner.

Forsanger Niels Fejrskovs behaglige stemme blandet med Theis Vesterløkkes flair for beats gør duoen til et ‘match made in heaven’, og vi kan ikke vente til albumudgivelsen. Indtil da kan du lade dig forføre af den lækre single herunder.

Tags:
Björk Brandt Aabling
bjorkaabling@bandsoftomorrow.com