fbpx

Danske LOLA laver R&B i verdensklasse

Foto: Tue Blichfeldt

Endelig er der nyt fra LOLA. Dyk ned i den nye single “Deep Soul”, mens vi venter på EP’en der kommer fra deres eget label Lush Reality.

LOLA er en dansk R&B-gruppe, bestående af Mikala Bosetti, August Campeotto på guitar, og Olle Häggeberg, der ud over at være producer, også er co-writer og bassist i LOLA. De kan kendetegnes som værende en dansk version af Lion Babe, i den forstand at de en gruppe der består af en stærk forsangerinde og en producer, der tilsammen skaber brilliant R&B/neo-soul – tilsat August Campeottos guitar, der sætter prikken over i’et.

“Deep Soul” er en blanding af et fængende beat, Bosettis fløjlsbløde stemme, og nænsomt guitarspil. Resultatet er et lidenskabeligt R&B hit.

Gruppen var en af vores Uimodståelige i Pumpehusets Byhave sidste år, og til efteråret er de klar med deres første EP Look At Us Now, hvorpå “Deep Soul” er den sidste single inden udgivelsen.
Men nummeret kommer ikke alene – “Deep Soul” får selskab af en live-session fra restauranten California Kitchen i København. Se den her:

LOLA kan opleves live lørdag den 26. oktober på Richter i Gladsaxe.

Tags: