fbpx

FORPREMIERE: Elias Bendix deler kærlighedshistorie gennem sin nye, funky single

Foto: Søren Jensen

Hvis man har spillet sammen med Prince, har man gjort noget rigtigt. Det har danske Elias Bendix, og groovet lever i ham. Det mærkes på hans nye single, der udkommer på fredag. Men hos os får du allerede nu en snigpremiere på “Fool For You”.

Elias Bendix er en dansk sangskriver og guitarist. Han har dog levet det meste af sit liv udenfor Danmark – blandt andet i Frankrig, Italien og Spanien, og den blonde artist har en imponerende baggrund indenfor musikken.

En skæbnesvanger sommer foran Orange Scene til en Kraftwerk koncert, mødte Elias en pige, der efterfølgende sad fast i hans tanker. Det kom der en sang ud af, og nu er den her så. “Fool For You” er en groovy, energisk ørehænger. I løbet af nummeret bliver basgangen fulgt af en morphet stemme, parallelt med Elias’ vokal. Dette kombineret med sangens hook, guitarsoloer og blæsere skaber et hit, der hænger ved længe efter, sangen er ovre.

Læs også  GRO lukker op for et traumatiserende minde på sin rørende og smukke single "In The Woods"

Med singlen følger en musikvideo. En DIY af slagsen – i gyldne og brune nuancer, hvor Elias står med sit band i et lille lokale oplyst af lyskæder og beklædt med tæpper. Det bidrager til en 70’er agtig stemning, der pepper den funky single op endvidere. Discoen er stille og roligt på vej tilbage, og vi klager ikke.

“Fool For You” udgives 30. august, men du kan give den et ekslusivt lyt allerede nu:

Du kan opleve Elias Bendix og hans band live, allerede på lørdag, den 31. august, i Valby ved Annexstræde.

Tags:
Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com