fbpx

Koncertanbefalinger // Uge 35

Foto: Pelican Beach // Ida Marie Jensen

Så er vi endnu engang klar med vores ugentlige koncertanbefalinger, som i denne omgang byder på alt fra barfestival på cocktailbodega, til kæmpefest i Tivoli. Vi har fremhævet fem interessante oplevelser, men husk også at tjekke de resterende tilbud ud nederst i guiden.

Rhino Rising Festival

Hvornår: 27. – 31. august
Hvor: Rhino Bar, Nørregade 38

Rhino Bar, der omtaler sig selv som en cocktailbodega, er kommet op med det nye koncept ‘Barfestival’. Udover events som Klub 100, quiz, og musikbingo, kan du på deres program finde koncerter på 30-40 minutter, med kunstnere som Pelican Beach, Dusin, og De Lyse Timer.

Copenhagen Songwriters Festival

Hvornår: 29. august – 1. september
Hvor: Onkel Dannys Plads, Vesterbro

I weekenden bliver Copenhagen Songwriters Festival afholdt for 11. gang. På de københavnske brosten kan du opleve en bred vifte af kunstnere, med fokus på sangskrivning i og udenfor Danmark. Festivalen er sat i værk for at promovere originale sangskrivere. Så hvis du er nysgerrig på at fange originale artister i deres spæde start, bør du give festivalen et visit.

Læs også  Iceage indtager VEGA med storm

Hvornår: 30. august
Hvor: Tivoli

Verdensstjernen vender hjem, og på fredag indtager hun plænen i Tivoli. Man kan altid forvente et show uden sammenligning når MØ træder op på en scene, så hvis weekenden skal skydes igang med et brag, bør man slå et smut forbi plænen på fredag.

Aarhus Festuge

Hvornår: 30. august – 8. september
Hvor:
Aarhus

Til Aarhus Festuge kan du mellem kunst, teater, og debatter finde en hel del musik. Efter en vild gastronomisk oplevelse, en yogakoncert, eller en omgang karaoke, kan du nyde koncerter rundt omkring i byen.
For eksempel kan du om fredagen fange Wolfroy, Saikou og Pelican Beach, og om lørdagen byder programmet på Lotus Noir, Vincent Wood, Mads Langer og Tina Dickow.

Juicebox

Hvornår: 31. august
Hvor: Bispeengbuen, Frederiksberg

Juicebox er en ny endagsfestival der finder sted under Bispeengbuen for blot andet år i træk. Her kan du opdage helt upcoming kunstnere fra forskellige genrer. Navne som Efternøler, Mont Ciga og Mellow er at finde på festivalen. Festlighederne fortsætter til afterparty på Rust.

Læs også  SPOT Festival løfter sløret for de 10 første navne på plakaten

Gå heller ikke glip af:

Molly og Blood Child (DK) – Pumpehusets Byhave, onsdag den 28. august
Nik & Jay – Train, Aarhus Congress center, fredag den 30. august
Peaches (CA) – Musikhuset Aarhus, lørdag den 31. august

Therese Mayland Bagger
Theresemayland@bandsoftomorrow.com