fbpx

Reeperbahn Festival føjer 42 nye acts til plakaten – blandt andet danske Alexander Oscar, Lydmor og Blaue Blume

Foto: Blaue Blume // Neal McQueen

Programmet er så småt ved at tage form til dette års Reeperbahn Festival, som løber af stablen i slutningen af september – nu tilføjes hele 42 kunstnere til plakaten.

Der er ikke mere end godt en måned til musikbranche- og showcase festivalen Reeperbahn finder sted, og Hamborgs gader bliver forvandlet til et musikmekka med masser af nye spirende artister, man kan kaste sit blik på. Programmet der allerede tæller over flere hundrede acts, bliver i dag udvidet med 42 nye kunstnere.

Den nordiske front er allerede godt repræsenteret med navne som Lil Halima, Melby, Emma Steinbakken, The Entrepreneurs, Ida Kudo, Penny Police og Rebecca Lou – og i dag tilføjes blandt andet den norske alt.-pop sangerinde Aurora, der med sine excentriske performances og skarpe æstetik bringer sine storslåede popkompositioner til det tyske.
Derudover er de danske breddegrader også stærkt repræsenteret med den neonlysende elektropop-dronning Lydmor, som besøgte festivalen i 2017 og nu vender tilbage med sit seneste album I Told You I’d Tell Them Our Story. Den fremadstormende popprins Alexander Oscar, som netop har spillet på diverse danske festivaler, tilføjes også til plakaten. Popsnedkeren har haft et travlt år efter sin store succes med nummeret “Complicated”, og det ser kun ud til at gå én vej for den charmerende sanger.

Læs også  10 nye navne til SPOT 2021

Ligeledes tager landsfællerne fra Blaue Blume også et smut forbi Hamborg, og bringer deres alternative popunivers med sig. Gruppen som sprang frem på den danske musikscene med albummet Syzygy i 2015, har for nyligt kastet sig ud i, at skrive på modersmålet med singlen “Morgensol”. Vi kan kun glæde os til at opleve bandet, og måske høre noget ny musik.

På den internationale front er vi særligt begejstrede for at se den albumaktuelle London-kvintet ALASKALASKA, der medbringer sin skæve, funk- og jazz inspirerede ‘artpop’, der senest kunne høres på bandets debut The Dots.
Sidst men ikke mindst bliver det canadiske multitalent Feist også tilføjet til det officielle program. Sangerinden blev tidligere på måneden offentliggjort til at spille til åbningsfesten onsdag aften, men som man måske kunne håbe skal kunstneren også spille en solokoncert. Feist har senest sluppet albummet Pleasure i 2017, så måske får man noget nyt at høre fra den dygtige musiker – vi krydser i hvertfald fingre.

Læs også  Koncertanbefalinger // Uge 24

Reeperbahn løber af stablen fra den 18. til 21. september – du kan se hele det foreløbige program her.

Dagens tilføjelser:

ALASKALASKA (GB)
Aurora (NO)
American Authors (US)
Mia (DE)
Feist (CA)
Rachel Chinouriri (GB)
SHATTEN (DE)
Low Island (GB)
Luca Fogale (CA)
Jesse Mac Cormack (CA)
Ren Harvieu (GB)
Kiddo (SE)
Blaue Blume (DK)
Lydmor (DK)
Alexander Oscar (DK)
King Kross (DK)
The Elwins (CA)
Gediminas Gelgotas (LT)
Ilse DeLange (NL)
DiRTY RADiO (CA)
Alexandria Maillot (CA)
Ponteix (CA)
Marissa Burwell (CA)
Neon Dreams (CA)
T. Thomas (CA)
Soran (CA)
TEKE TEKE (CA)
Basement Revolver (CA)
Skye Wallace (CA)
Lost Cousins (CA)
Celeigh Cardinal (CA)
The Royal Foundry (CA)
Laurent Bourque (CA)
Alex Henry Foster (CA)
Booty EP (CA)
Living Hour (CA)
Begonia (CA)
Leela Gilday (CA)
Shauit (CA)
Artificial Pleasure (GB)
Cortney Dixon (GB)
Bang Bang Romeo (GB)

Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com