fbpx

Nordiske Hits // Uge 34

Foto: Vera Hotsauce // Ludvig Nilsson

Så er der igen nye toner fra den nordiske front, og vi har denne gang opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 17 nye tilføjelser. Tjek listen ud her, og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Vera Hotsauce – “One Time”

Vi har tidligere på ugen, i vores Ugens Upcoming, givet udtryk for vores begejstring over kun 19-årige svenske Vera Hotsauce. Den unge sangerinde har med to mixtapes i bagagen og sin nyeste single “One Time”, for alvor og med ægte girlpower-attitude reserveret plads til sig selv på den skandinaviske musikscene. “One Time” er en velkomponeret popsang, der med sine synth-overgange og Hotsauces autotunede vokal er den perfekte kur mod dit weekendcrush.

Ericka Jane – “Everytime”

24-årige Ericka Jane har før været aktuel med numre som “Bad Like You” og er nu tilbage med sin tredje single i år, og måske en smagsprøve på et eventuelt kommende album. “Everytime” er en forlængelse af den følsomme tone, Ericka satte med “Better Off” og repræsenterer på fineste vis et forhold, der er gået i tomgang. Alligevel, hvor “Better Off” emmer af sårbarhed, er “Everytime” mere kynisk i sin kerne og har en mere opgivende tilgang til situationen.

VAX – “Dandelion”

Stockholmbaserede VAX har tidligere hittet verden over – blandt andet med nummeret “Fireproof”. Nu er trioen tilbage med singlen “Dandelion”, som er en afviger fra gruppens ellers udelukkende poptendenser. Med spansk akustisk guitar i baggrunden og et ellers minimalistisk forbrug af instrumenter opnår melodien et eksotisk udtryk og bliver dermed – ikke bare en kærlighedssang, men også et nostalgisk tilbageblik på sommeren, der er gået samt en længsel efter varmere breddegrader.

Ellers tilføjet:

Lord Siva, Very – “Oh My God”
Rigmor – “Træ”
Blood Child – “Confident Silence”
Askling – “Next To You”
Penny Police – “Make It Move”
Malin Pettersen – “Alonesome”
AISHA – “Løvehjerter”
VIGGO – “Still Summer”
Sabina Ddumba – “Conversation (feat. Kojo Funds)”
Atlas Castle – “And Still I Wander South”
Julie Bergan – “Crazy Enough”
Shikoswe – “Secret Bower”
Mia Berg – “You Decided”
Aztek – “Delirious”

Følg playlisten her:

Johanne Adelaide Nickelsen
Johannenickelsen@bandsoftomorrow.com